Vindmølleprojektet i Sdr. Omme i gang med næste fase
Senest opdateret: 10. jan 2012
VVM-undersøgelsen forventes at komme i høring i slutningen af januar.
VVM-undersøgelsen er afsluttet, og projektet er nu i gang med næste
fase. Billund Kommunes har således VVM-undersøgelsen på dagsordenen
til møder i Teknisk Udvalg samt i byrådet i januar måned. EWII
forventer, at VVM-undersøgelsen kommer ud i offentlig høring fra
slutningen af januar.
Ændret politisk opbakning i Billund
Som det har fremgået af tidligere udmeldinger, har EWII fået
retten til at opstille vindmøller på et areal ved Statsfængslet i
Sdr. Omme. På tidspunktet for aftalens indgåelse lå det inden for
rammerne af Billund Kommunes vindmølleplan, at selskabet kunne
opstille 12 vindmøller på området, hvilket blandt andet blev
annonceret her på hjemmesiden.
I mellemtiden ændrede den politiske opbakning til kommunens
vindmølleplan sig, hvilket har fået indflydelse på EWIIs projekt.
Konkret betyder det, at projektet i forhold til den oprindelige
plan bliver reduceret med to vindmøller, så der i stedet for 12
vindmøller opstilles 10. Kommunen havde et ønske om at øge
afstanden fra møllerne til nærmeste naboer. Dette ønske kan med den
nye plan indfris.
Det er muligt at følge udviklingen i vindmølleprojektet i Sdr.
Omme på projektets egen
hjemmeside.