Senest opdateret: 20. april 2012


Senest opdateret: 23. marts 2012


Senest opdateret: 23. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Senest opdateret: 14. marts 2012


Mere strøm med mindre kul
Senest opdateret: 14. marts 2012
Produktionen af fossile brændstoffer vil peake om 10 år, hvilket sammen med økonomisk vækst betyder øgede priser på energi herunder også elektricitet.

Der er stor usikkerhed om, hvor stor mængden er af olie, kul og gas rundt om i verden, og om hvornår lagrene slipper op eller bliver så utilgængelige, at omkostningerne ved at grave dem ud eller pumpe dem op af jorden overstiger udbyttet. Fra International Energi Agency (IEA) og World Energy Counsil (WEC), der laver rapporter om emnet, tales der nu om, at vi når "Peak Oil" om 10 år. Peak Oil er det tidspunkt, hvor produktionen af olie, kul og gas er højest. Efter Peak Oil vil produktionen falde. Samtidig kan vi forvente, at prisen på de fossile brændstoffer vil stige både i årene før Peak Oil og i årene efter.

Olieprisen hænger sammen med den økonomiske vækst
Den økonomiske vækst hænger nøje sammen med energiforbruget. Den høje vækst vi så i årene op til finanskrisen satte pres på energipriserne. Fra midten af 2006 til umiddelbart før finanskrisen midt i 2008 steg olieprisen for eksempel med 62,4%, og elprisen fulgte i store træk med. Finanskrisen satte en brat stopper for udviklingen, og prisen på olie rutsjede hurtigt den anden vej og nåede bunden i februar 2009 - et fald fra top til bund på 69,3%. Samme vej gik det med elprisen, dog en smule forsinket. I forbindelse med, at der er kommet gang i væksten igen, og økonomien langsomt er ved at genfinde sin styrke, er olieprisen igen steget. Set med EWII-øjne er det interessante, at elprisen er fulgt med op. I grafen ses det, at prisen på el og olie i store træk følges ad.

el_olie_graf_3
Prisudviklingen i olie- elprisen fra 2006-2010 i indeks 100

Fossile brændstoffer kan delvist erstattes af vindenergi
Eftersom der næppe vil være et ønske om at standse den økonomiske vækst, når olie-, kul- og gasproduktionen begynder at falde, betyder udviklingen alt andet lige, at efterspørgslen efter energi til at holde væksten i gang vil fortsætte med at stige, og at priserne derfor vil gøre det samme.

Priserne på el vil stige i fremtiden
For producenter af el - herunder vindenergiselskaber som EWII - tegner fremtiden sig med andre ord lys. Med udsigt til fortsat økonomisk vækst, især trukket af de store Emerging markeder i Asien og Sydamerika, vil efterspørgslen efter energi fortsat vokse, og dermed vil prisen på energi, herunder også elektricitet, stige. Prognoser viser, at prisen for en KWh inden for en overskuelig årrække sandsynligvis vil overstige 60 øre - i dag er prisen ca. 30 øre for en KWh.