Senest opdateret: 20. april 2012
Senest opdateret: 23. marts 2012
Senest opdateret: 23. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
|
|
Tyskland et attraktivt vindenergimarked
Senest opdateret: 14. marts 2012
På det tyske vindenergimarked gælder nogle særlige regler, som gør det attraktivt at investere i vindmøller placeret der.
|
Faste afregningspriser og pligt til at aftage
produktionen
I Tyskland har der været en vilje til, at man aktivt
ønsker at øge andelen af grøn energi, og viljen har udmøntet sig i
økonomisk attraktive forhold. Vindenergien støttes aktivt som en
miljørigtig energikilde på den måde, at elforsyningsselskaberne er
forpligtede til at aftage miljøvenlig energi fra vedvarende
energikilder til faste priser. Den tyske lov om prioriteret fremme
af vedvarende energikilder (Gesetz für den Vorrang Erneuerbarer
Energien - EEG) fastlægger og garanterer prisen på de forskellige
former for grøn energi i perioder på helt op til 20 år. Afhængig af
hvornår en vindmølle er sat i drift, er afregningsprisen omkring 69
øre pr KWh. Samme attraktive forhold gælder ikke for vindmøller
opstillet i Danmark.
|
|
Skrotningspræmie
I Danmark er der opstillet en del mindre møller. Ofte er de
placeret tæt på beboelse med de gener, der heraf følger. Dem har
man et ønske om at få fjernet og erstattet af andre nyere og større
møller, som både er langt mere effektive, og som er placeret på
hensigtsmæssige steder. For at fremme denne udvikling tilbyder man
en skrotningspræmie til de vindmølleejere, der piller en af de
gamle møller ned og erstatter den med en ny. |
|
Forhold for vindmølleejere i Danmark
Prisen er på sigt udelukkende variabel.
Afregningssystemet er bygget op af tre dele. En markedspris, der er
den samme som prisen for el i øvrigt, et tilskud og en såkaldt
skrotningspræmie. Effekten af den danske model bliver, at den
afregningspris vindmølleejeren får de første ca. tre år
tilnærmelsesvist svarer til det, man får i Tyskland, men derefter
falder prisen med ca. 8 øre pr KWh, og efter yderligere ca. fire år
falder den igen med ca. 25 øre, så afregningsprisen herefter følger
markedsprisen.
Hvor sikker er garantien for de faste
elafregningspriser?
Som kritisk investor kunne man godt stille spørgsmålstegn
ved, hvor sikker garantien for de tyske afregningspriser er.
Politiske partier har ofte forskellige holdninger både til
klimavenlig energi og til, hvad og hvor meget staten skal støtte.
Denne bekymring er der dog taget højde for i den tyske lov. Teknisk
er det selvfølgelig muligt at ændre loven, men i så fald vil den
tyske stat skulle betale erstatning for de tab
vindenergiselskaberne måtte lide. Loven har udtrykkeligt til formål
at fremme udviklingen af nye energiteknologier og sikre en
pålidelig finansiering heraf. Hvis en investering, der er foretaget
på det grundlag loven har givet, efterfølgende viser sig at blive
urentabel, alene fordi samme lovgrundlag ophæves, betyder det, at
staten skal hæfte for dette tab.
Vindenergiloven er blevet stresstestet af skiftende
regeringer
Bag EEG står den daværende koalitionsregering mellem
Socialdemokratiet og De Grønne. Siden er der som bekendt sket
forandringer på den politiske side i Tyskland, hvor magten i dag
ligger hos den konservative Angela Merkel. Og loven er ikke blevet
ændret til noget mindre attraktivt af den grund. Den har dog
gennemgået moderniseringer, hvorfor man som vindenergiselskab skal
holde sig ajour for at optimere en investering bedst muligt.
|
|