Senest opdateret: 20. april 2012
Senest opdateret: 23. marts 2012
Senest opdateret: 23. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
Senest opdateret: 14. marts 2012
|
|
Udfordringer med vindmøllestrøm
Senest opdateret: 14. marts 2012
Udbuddet af vindmøllestrøm vil de kommende år vokse, hvilket giver udfordringer til markedsaktørerne inden for el. Det skyldes, at vindmøllestrøm populært sagt leveres, som vinden blæser, mens forbruget af strøm er mere konstant, uanset om vi har en hård kuling, eller der er vindstille. Energinet.dk har udarbejdet en rapport, som præsenterer en løsning, som skal sikre en udligning af forbruget, så energien anvendes der, hvor den har størst værdi.
|
I dag skal elektricitet i de fleste situationer forbruges, det
øjeblik det produceres. Det er med andre ord ikke muligt at gemme
det i en tank i jorden eller i en lagerhal på sammen måde, som man
for eksempel kan med olie, gas og kul. Der skal derfor tænkes mere
kreativt, når det kommer til at udnytte elektriciteten bedst muligt
til gavn for både miljøet og for vindenergiproducenternes
økonomi.
Mere vindenergi i Danmark og vores nabolande
I Danmark er der planer om en betydelig udvidelse af
el-produktionen ved hjælp af vindenergi og det samme gør sig
gældende i vores nabolande, Norge, Sverige og Tyskland. Planerne er
et væsentligt bidrag i arbejdet med at leve op til den bindende
klimaaftale i EU, der blev vedtaget i december 2008.
|
|
Lagring på store batterier Samtidig med at der
arbejdes på at fordele elforbruget over hele døgnet ved hjælp af
varmepumper og elbiler, er der masser af forskning i gang der
handler om at teste muligheden for at lagre elproduktionen fra
blandt andet vindmøller på store batterier. Senest er Vestas gået
sammen med Ålborg Universitet om et forskningsprojekt med netop
dette formål. Når batterimodellen ikke er mere udbredt skyldes det
især, at prisen på batterierne stadig er for høj til, at det har
kommerciel interesse.
|
|
Udfordring af få mere vindenergi ind i elsystemet
At vindmøllestrøm skal udgøre en betydelig større andel
af vores energiforbrug i fremtiden, udfordrer vores måde at
forbruge el på. Vindenergi kan som nævnt i indledningen ikke lagres
på traditionel vis, derfor er det vanskeligere at integrere i
elsystemet end strøm produceret ved hjælp af for eksempel kul. Der
tales især om, at vindmøllernes produktion om natten er vanskeligt
at få afsat, da det er her strømforbruget er lavest.
Energinet.dk's løsning om elbiler og varmepumper
Energinet.dk har udgivet en rapport som anviser en
løsning, der i store træk går ud på at fordele forbruget af el over
hele døgnet, således at overproduktionen fra vindmøllerne fra
f.eks. om natten ikke går til spilde. Løsningen indebærer, at vi
skal skifte en del af den danske vognpark ud med el-biler, og at vi
i langt større grad end i dag skal varme vores huse op via
vandbårne varmepumper.
Vi skal ikke bytte rundt på nat og dag
Da vi ikke kan regulere produktionen op eller ned, må vi
i stedet udvikle tiltag, der regulerer forbruget, og det er netop
hvad man ifølge Energinet.dk's rapport arbejder for. Du behøver dog
ikke være bange for, at de beder dig om at bytte rundt på nat og
dag for på den måde at ændre strømforbruget. Den idé tror ingen på.
I stedet er løsningerne helt anderledes fleksible og netop udtænkt
med fokus på at undgå en forringelse af danskernes almene
komfort.
Varmepumper kan fungere som lager for
vindmøllestrøm
Et af de store projekter handler om at anvende
varmepumper, så overskudsstrømmen fra nattens produktion, eller fra
de dage, hvor det blæser meget, kan lagres som varme. En varmepumpe
fungerer i princippet som et køleskab blot med den modsatte
funktion. Der er flere forskellige teknikker vedrørende
varmepumper, og ikke alle kan bidrage lige positivt til målet om at
få udlignet strømforbruget over hele døgnet, men ved at vælge den
rigtige teknologi vil varmepumper, som erstatning for andre
systemer, kunne bidrage positivt til at få en større andel af
vindenergi ind i det danske energisystem.
El-biler kan optage overskudsstrøm fra vindmøller
Et andet område, der skal benyttes som aftager af den
elektricitet, som produceres om natten, er el-bilsprojektet. Ved at
omlægge en del af vores transport i Danmark til el vil der blive et
stort behov for strøm. Og da en elbil som står hjemme i garagen
lige så godt kan blive ladet op fra kl. 03.00-05.00 som fra kl.
17.00-19.00, vil den strøm som vindmøllerne producerer om natten
kunne anvendes til dette formål.
Det hele skal bindes sammen via intelligent
kommunikation
Nu ændrer vi jo ikke vores adfærd, bare fordi det vil
være bedst for Danmarks energiforsyning. Og vi står i hvert fald
ikke op kl. 03.00 om natten for at sætte vores elbil til opladning.
Derfor arbejdes der samtidig med de to førstnævnte tiltag også med
at skabe en intelligent kommunikation mellem el-markedet og
elbilerne/varmepumperne.
Hvad er intelligent kommunikation på el-markedet
Et intelligent samspil mellem elbilerne, varmepumperne og
elsystemet handler om at udvikle løsninger, så det nye store
elforbrug placeres i de timer i døgnet, hvor vindkraftproduktionen
er stor, og hvor elprisen samtidig er lav. Det handler således både
om teknik - dvs. elbilen i garagen skal kunne snakke sammen med
elstikket og selv gå i gang med opladningen midt om natten uden
indblanding fra dens ejer - og om et økonomisk incitament. Hvis vi
som forbrugere skal skifte oliefyret ud med en varmepumpe, skal det
også kunne betale sig rent økonomisk.
Store CO2-besparelser og mindre afhængighed af fossile
brændstoffer
Når der i rapporten lægges op til, at man skal gøre sig
så stor umage med at finde alternative løsninger til den simple
model med olie, gas og kul, hænger det naturligvis sammen med
ønsket om at reducere vores CO2-udledning og skabe et mere
bæredygtigt samfund. Den beskrevne model vil således reducere
Danmarks udledning af CO2 med 10% i forhold til i dag. Den
økonomiske gevinst bliver en reduktion på 2,5 mia. kr. pr. år af
landets samlede omkostninger til energiforsyning. I rapporten, der
er udarbejdet af Energinet.dk, har man lagt op til, at planen er
gennemført i 2025.
|
|