Energi­mærkning af kommunal bygning

Rådgivning erhverv
Alle kommunale og offentlige bygninger skal have en lovpligtig energimærkning.
  • Overblik over bygningens energieffektivitet

  • Forbedringsforslag med tilbagebetalingstid

  • Værdiforøgelse af bygningen gennem energibesparelser

En energimærkning viser, hvor meget energi bygningen bruger, og hvor der er mulighed for at udnytte energien bedre.

Med en energimærkning får du et samlet overblik over, hvilke energiforbedringer det kan betale sig at gennemføre. Hvad forbedringerne koster, og hvor meget du kan spare ved at gennemføre dem.

Energimærket vises på en skala fra A til G, hvor A er delt op i A2020, A2015 og A2010. Årstallet henviser til det bygningsreglement, som bygningen opfylder. A2020 er det laveste energiforbrug og G det højeste. Kun de bedste lavenergibygninger kan få A2015 og A2020.

Hvornår skal offentlige bygninger energimærkes?

Alle kommunale og offentlige bygninger skal energimærkes. Også nyopførte bygninger, før de tages i brug eller meldes færdige.

Man får altid en samlet energimærkning på hele bygningen, og det er bygningens ejer, som har ansvaret for at bygningen er energimærket.

Reglerne for energimærkning afhænger af bygningens størrelse:

  • Alle offentlige bygninger med et etageareal på 60-250 m2 skal energimærkes ved salg og udlejning.
  • Offentlige bygninger på over 250 m2 skal altid have et gyldigt energimærke. Også selvom den ikke skal sælges eller udlejes.

Et energimærke er gyldigt i 10 år. Energimærket skal opsættes, så det er synligt for brugerne af bygningen.

Ved salg eller udlejning af bygningen skal energimærket ligeledes være synligt i salgsannoncen.

Skal vi hjælpe?

Når en bygning skal energimærkes, skal bygningen inspiceres af en energirådgiver. EWII og vores energirådgivere er naturligvis godkendt af Energistyrelsen til at udarbejde energimærkninger.

Vores energirådgivere gennemgår bygningerne fra ende til anden - alt fra belysning, vinduer, varmeinstallation, ventilation osv.

Ønsker du yderligere information, så klik på ”Kontakt mig”. Så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale. Her drøfter vi muligheden for en effektiv gennemgang af jeres bygnings energimæssige tilstand.

 

Kontakt mig

Bygning

Produkt

Energimærkning erhvervsbygninger

Ejer du en erhvervsbygning, der skal sælges, udlejes eller overdrages, skal du have foretaget en lovpligtig gennemgang af ejendommen for energikategorisering.

GKN optimerer og udnytter overskudsvarme

Case

GKN Wheels sparer 1,5 mio. kr. årligt

Optimering og udnyttelse af overskudsvarme sænker energiregningen.