Lad os tage et kig på de mest gængse myter om varmepumper. Det værste der kan ske er, at du bliver endnu klogere på varmepumper.
Myte #1: Elregningen stikker af, når jeg installerer en varmepumpe i min virksomhed
Falsk. Den myte kan vi 100 % afkræfte. For en del af vores koncept med en varmepumpe på abonnement til erhvervskunder er, at elforbruget er inkluderet i dit abonnement. Det betyder også, at du ikke skal bekymre dig om stigende elpriser. Og da EWII kun sælger grøn strøm – altså strøm produceret fra vedvarende energikilder, bliver din grønne varmepumpe lige en tak grønnere.

Myte #2: Varmpumper dur ikke, når det er koldt
Falsk. En varmepumpe kan sagtens give dig og dine medarbejdere varmen, når det er koldt. Men hvis din virksomhed ligger i den koldeste del af Sibirien, så er det måske ikke oplagt med en varmepumpe. De fleste varmepumper kan dog fungere fint i vores skandinaviske klima, hvor vi oftest ikke oplever voldsomme minusgrader. Men det er klart at din varmepumpe skal indstilles korrekt for at varme bedst muligt. Det skal vi nok sørge for, når vi installerer hos dig.
Myte #3: Varmepumper er svære at vedligeholde
Falsk. Det er ikke svært, hvis din virksomhed vælger en varmepumpe på abonnement fra EWII. Så klarer vi nemlig serviceeftersynene for dig. Du slipper samtidig for en stor investering. Du slipper for at sætte dig ind i teknologien. Og du slipper for uforudsete udgifter. Det hele er dækket af dit abonnement. Det gør alting nemmere for dig – og samtidig giver du dit energiregnskab et pift. Nå ja, og fik vi nævnt, at du får 10 års garanti både på varmeleverancen og teknikken.
Myte #4: Installationen tager lang tid
Den myte kan vi delvist afkræfte. Det er klart, at den ikke kan installeres to dage efter den, er bestilt. Men efter 6-8 uger fra beslutningen er taget, så er pumpen installeret. Men før vi installerer, mødes vi til en workshop. Her finder vi ud af den optimale placering for varmepumpen og vi lægger planen for, hvordan vi på den allersmidigste måde kan installere din virksomheds nye varmepumpe.

Myte #5: Varmepumper er dyre
Falsk. Fordi vi laver et individuelt tilbud, som passer nøjagtig til din virksomhed. Vi tager højde for dine ønsker og behov, og finder den løsning som er bedst for dig. Med en varmepumpe på abonnement betaler du kun for forbruget + en fast pris for abonnementet, som dækker installation, service og reparation. Elforbruget er inkluderet i din varmepris, og derfor har du ingen risiko i forhold til svingningerne på elprisen. Du får en 100 % CO2-fri løsning – og det betyder også, at du ikke bliver ramt af den nye CO2 afgift.
Det kalder vi god service uden bekymringer.