Databehandler med kommercielt mindset
Opslået 15-03-2023
Opslået 15-03-2023
Ansvar for afregning og databehandling
Som databehandler får du ansvaret for at sikre et korrekt afregningsgrundlag til alle vores engroskunder. Dette gør du gennem løbende kvalitetssikring og opfølgning på data i systemerne. Du bliver ansvarlig for controlling af indkomne fakturaer fra vores underleverandører og behandling af disse i økonomisystemerne.
For at få succes i jobbet er forventer vi, at du:
Flair for Excel og Power BI
Din uddannelse er ikke altafgørende. Det er dog vigtigt, at du har erfaring og trives med at arbejde med store datamængder, tal og kontrakter. Da vi arbejder i forskellige IT-systemer, forventer vi, at du har flair for IT. Det er et krav, at du er avanceret bruger af Excel og kan opbygge og arbejde med Power BI. Er du bruger af MS D365, er det helt klart en fordel.
Det motiverer dig at have deadlines og overholde dem. Du nyder at håndtere mange forskellige slags opgaver, og du er god til at strukturere din egen opgaveportefølje. Du ser forandringer som en del af hverdagen, og som person har du et overskud til at gå forrest.
Hvem er vi?
Drift og kontrakter er en afdeling i Operations, hvor vi har fokus på kontrakter, afregning og drift af infrastruktur. Vi hører under forretningsområdet Kommerciel Infrastruktur, som investerer i infrastruktur, der bidrager til den grønne omstilling. Vi har et kommercielt mindset og investerer og drifter forskellige typer af infrastruktur. I hele forretningsområdet i kommerciel Infrastruktur er vi ca. 40 medarbejdere, men vi er stadig kun i begyndelsen af vores nye rejse. Vores nuværende infrastruktur fokusområder er inden for fibernet, ladestandere til køretøjer, energilagring og varmepumper.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 600 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
Vi har en arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden og har et stort fokus på et bæredygtigt arbejdsliv. Vi har mange attraktive personaleforhold og nyder bl.a. godt at en sund kantineordning, som laver alt mad fra bunden og primært af lokale råvarer. Derudover har vi en rigtig god pensions- og sundhedsordning, en aktiv personaleforening og et motionsrum.
Hvorfor arbejde i EWII? Personalegoder, der er værd at arbejde for
Skal jobbet være dit?
Hvis du synes jobbet lyder som noget for dig, så upload dit CV med et kort resume af din motivation for at søge jobbet. Hvis du har spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte Afdelingsleder, Bedos Kurt, på 26883428. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.com. Stillingen besættes hurtigst muligt, så søg jobbet allerede i dag.
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.