Contract Controller til EWII Fibernet

Opslået 14-01-2022

Rimer kvalitet og grundighed på dig? Er du en fisk i vandet i spændet mellem kontrakthåndtering og økonomi, hvor du sikrer at datagrundlaget for vores afregning er fuldstændig korrekt? Så har vi dit nye job som Contract Controller lige her.
Ansøg nu

Ansvar for afregning og databehandling
Som Contract Controller får du ansvaret for at sikre et korrekt afregningsgrundlag til alle vores engroskunder. Dette gør du gennem løbende kvalitetssikring og opfølgning på data i systemerne. Du bliver ansvarlig for controlling af indkomne fakturaer fra vores underleverandører, samt behandling af disse i økonomisystemerne.

For at sikre korrekt afregning, kræver det at du sætter dig grundigt ind i vores forskelligartede kontrakter. I rollen forventer vi også at du helt naturligt byder ind med optimering af processerne og opbygning af KPI-rapporter. Du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen samtidig med, at du bliver omdrejningspunktet for vores interne og eksterne samarbejdspartnere.

For at blive en succes i stillingen, kræver det, at du er dygtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og er vant til at arbejde med data. Du er struktureret og vedholdende i din opfølgning og er ikke bange for at gå i dybden med problemstillingerne og finde løsningerne.

Din baggrund
Du har en videregående uddannelse f.eks. som cand.merc. eller lignende uddannelse. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring fra lignende stilling. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med tal og kontrakter. Da vi arbejder i forskellige IT-systemer, forventer vi, at du har flair for IT og færdes hjemmevant i de gængse MS Office-programmer. Har du kendskab til nogle af de mere komplekse arbejdsmetoder i Excel og Power BI samt MS D365, er det en klar fordel.

Du har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Da du holder styr på store datamængder, får du brug for både din analytiske sans og dit blik for detaljen. Du er robust, resultatorienteret og struktureret. Du kan samarbejde med alle slags mennesker og bidrager til den gode stemning med godt humør og diplomatisk sans.

Forretning med hjerte
Det er med god grund, at vi har ca. 500 passionerede medarbejdere. Vi lægger top-in-class på arbejdsglæde, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde og attraktive rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen her.  

Skal du med på holdet?
Så send os din ansøgning ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Theis von Moos på mobil 3017 1901.
Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.com.  

Stillingen besættes hurtigst muligt, og vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Så snart vi har fundet den rette kandidat vil stillingsopslaget blive fjernet. 

Kontakt
  • Theis von Moos
  • Afdelingsleder
  • +45 30 17 19 01
Ansøgningsfrist
  • 14-02-2022
Hvor
  • Netsupport, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.