Er du vores nye Financial Controller?

Opslået 13-04-2023

Den grønne omstilling og digitaliseringen medfører en spændende og hastig udvikling i EWII, som vi i Økonomi skal understøtte med en skarp, relevant og digital ydelse til forretningen. Derfor opruster vi. Vil du med på rejsen?
Ansøg nu

Du spiller en central rolle for de fremtidige processer

Vi er en kompleks koncern med både forsyningsvirksomhed og kommerciel forretning, så du får rig mulighed for at anvende og bygge videre på dine kompetencer. Vores omsætning er 3,5 mia. DKK, og der kommer jævnligt nye forretningsområder til.  

Økonomiafdelingen består af 20 medarbejdere fordelt på tre teams: Regnskab, Økonomistyring og Systemer & Processer, hvor du bliver en del af regnskabsafdelingen. Vi har en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau inden for alle økonomiske discipliner. Du får indflydelse på løsningen af dine opgaver og på at optimere vores eksisterende processer.

Rig mulighed for at sætte dit eget præg

Du vil få selvstændigt ansvar for følgende opgaver for flere af vores selskaber:

  • Regnskabsaflæggelse 
  • Transfer pricing 
  • Skat  
  • Controlling og sparring med forretningen  
  • Håndtering af igangværende arbejder 
  • Udvikling af din opgaveløsning og processer 

Som udgangspunkt vil du komme til at arbejde med vores fibernet og kommercielle forretning, men alt efter kompetencer og interesser er der mulighed for at arbejde bredt i EWIIs portefølje. 

Opgaverne løses i et tæt samarbejde med kollegaerne i Økonomi, så sparring og vidensdeling bliver en naturlig del af din hverdag. Gruppen af finansielle controllere er på 4 personer samt lederen af regnskab som arbejder tæt sammen. Vi forsøger hele tiden at gøre ting lidt anderledes og lidt bedre og det vil også præge din arbejdsdag. 

Stillingen er på fuld tid, og du vil få reference til lederen af vores regnskabsafdeling.

Forretningsorienteret og grundig

Du har en relevant uddannelse som HD-R, Cand.merc.aud eller lignende og har gerne erfaring som revisor eller finansiel controller i en kommerciel forretning eller infrastrukturvirksomhed. 

Personligt har du et stort drive, er struktureret og udviklingsorienteret. Digitalisering og procesoptimering er en naturlig del af din opgaveløsning.  

Sæt et grønt fodspor sammen med os

I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 600 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.  
 
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på. 

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Det tilbyder vi

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Skal jobbet være dit?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.  

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Økonomichef Harald-Åge Mortensen, på telefon 2688 3440. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram

Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Kontakt
Ansøgningsfrist
  • 31-05-2023
Hvor
  • EWII, Kokbjerg 29

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.