Erfaren leder til bogholderi i energikoncern

Opslået 16-11-2022

Vil du være en del af en virksomhed i rivende udvikling, hvor fællesskab fletter fingre med nysgerrighed? Synes du, ledelse er spændende, og har du mod på at udvikle både medarbejdere og processer i vores bogholderi og samtidig selv give et nap med i driften?
Ansøg nu

Så er du helt sikkert vores nye leder af bogholderiet
Vi er en kompleks koncern med både infrastruktur virksomhed og en kommerciel forretning, så du får rig mulighed for at anvende og bygge videre på dine kompetencer. Vores omsætning er på 4 mia. DKK, og der er hele tiden nye områder, der kommer til. 

Udfordrende stilling med masser af potentiale
Som leder af bogholderiet bliver du en del af en økonomiafdeling på 23 medarbejdere fordelt på to teams: bogholderiet og økonomistyring. Vi har en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau inden for alle områder af de økonomiske discipliner.
Du får ledelsesansvar for 8 medarbejdere i bogholderiet, der sammen har den primære opgave at supportere koncernens selskaber i den daglige drift indenfor kreditorbogholderi, debitorbogholderi, moms og afgifter, bogføring og afstemning af alle forbrugernes indbetalinger samt hjælpe til i forbindelse med månedsluk og årsafslutning.   

Din primære opgave bliver at lede og udvikle bogholderiet. Du vil også selv indgå i driftsopgaver, det kunne f.eks. være håndtering af moms og punktafgifter, bogføring, håndtering af vores økonomisystem og lignende. Samtidig sikrer du, at vi sammen får digitaliseret og effektiviseret vores eksisterende processer. 

Du vil referere til økonomichefen og indgå i ledergruppen i Økonomi. 

Personligt drive med erfaring i lederrollen
Som leder forestiller vi os følgende om dig: 
•    Du har erfaring i rollen som leder – gerne fra en mellemstor organisation 
•    Du har et godt overblik og arbejder struktureret. Samtidig formår du også at skabe en struktur, hvor den mangler.  
•    Du er i stand til at finde en god balance i at være ”spillende træner” i din rolle som leder
•    Du besidder den faglighed, der skal til for at kunne tage del i forskellige driftsopgaver 
•    Kendskab til energibranchen vil være en fordel men ikke et krav

Vi vil meget gerne bevise over for dig, at vi er en virksomhed, der gerne vil udvikle dig, og at vi påskønner en nysgerrig og lærende tilgang til nye udfordringer.

Vi forestiller os, at vores nye kollega har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi, og så leder vi efter dig, der har erfaring med ledelse gennem en årrække. Derudover er det vigtigt, at du har et personligt stort drive, en oprigtig interesse i andre mennesker, og at du motiveres af at effektivisere og optimere i samspil med andre.  

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 500 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

Sæt et grønt fodspor sammen med EWII

Er du vores nye kollega? 
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte økonomichef Harald-Åge Mortensen, på telefon 2688 3440. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk.  

Stillingen besættes hurtigst muligt, og jobbet kan søges så længe, at stillingen er online. 

Kontakt
  • Harald-Åge Mortensen
  • Økonomichef
  • 26 88 34 40
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • EWII, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.