Inkassoassistent til dynamisk og positivt team

Opslået 23-09-2022

Ansøg nu

Har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et spændende og rart miljø samtidig med, at dine resultater kan aflæses på bundlinjen? Så er det dig, vi søger som Inkassoassistent til EWIIs inkassoafdeling.

Proaktive processer og respektfuld kommunikation går hånd-i-hånd
Til vores Inkasso-afdeling søger vi en dygtig kollega, der er sætter en ære i at levere god kundeservice og som kommunikerer med kunder på en respektfuld og nærværende måde.

Sammen med dine fire kolleger er du ansvarlig for at sikre en effektiv og proaktiv inddrivelsesproces ved vores kunder. Dine opgaver vil være at håndtere inkassosager og betjene kundehenvendelser via telefon og mail. Du vil samarbejde på tværs af afdelingerne i huset omkring sparring og optimering af inkassoprocesserne.

Et udpluk af dine andre opgaver inkluderer:

  • Håndtering af hele lukkeprocessen
  • Telefon-inkasso
  • Udarbejdelse af fogedrekvisitioner og koordinering ved lukkesager med foged
  • Anmeldelse af døds- og konkursboer
  • Diverse opgørelser, bogføring og afstemninger og afskrivninger
  • Opdatering af manualer og compliance dokumenter

Serviceminded og dialogskabende
Du er vant til kundekontakt og sidder måske lige nu i en kundeservicerelateret stilling.
Du er god til at formulere dig på et letforståeligt dansk og engelsk, både i telefonen og på skrift.  Du er dialogskabende, modstandsdygtig og omhyggelig i din opgaveløsning.  Du samarbejder godt med andre og får dine opgaver afsluttet. Har du erfaring med inkassoarbejde er det en fordel, men det er ikke et krav.

Inkassoafdelingen er en del af Backoffice hos EWII og består i dag af fire medarbejdere med en høj faglighed tilsat en god portion humor. Vi har en uformel omgangstone, vi interesserer os for hinanden og vi er gode til at sparre, hjælpe og bakke hinanden op, når der er behov for det.  

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores over 500 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Og i vores TREFOR selskaber sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand, varme og fibernet. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Ansøgning og kontakt  
Kan du se dig selv i jobbet, så hører vi meget gerne fra dig. Har du spørgsmål til jobbet inden du ansøger eller til EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bettina Simonsen på telefon 73633298/26883497 eller på
bsim@ewii.com. Her kan du læse mere om vores rekrutteringsproces og karrieremuligheder.

Vi afholder samtaler løbende og jobbet besættes så hurtigt som muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt
  • Bettina Simonsen
  • Afdelingsleder
  • 73 63 32 98
Ansøgningsfrist
  • 30-11-2022
Hvor
  • Inkasso, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.