Kunderådgivning og teknisk support - EWII bredbånd

Opslået 07-01-2022

Ansøg nu

Elsker du at tale med kunder og kan du samtidig lide tekniske udfordringer? Så kom og bliv en del af vores fantastiske kunderådgiverteam, hvor vi sørger for at vores kunder er totalt oppe og køre på vores hurtige bredbånd. Vi søger en løsningsorienteret og effektiv kollega med flair for teknisk support og salg via telefonen. Vi er en moderne og innovativ virksomhed, hvor vi lægger vægt på unik kundeservice og salg. 

Kundeservice og teknisk support  
Vores kunder fortjener et superstærkt bredbånd og som kunderådgiver hos os leverer du kundeservice i verdensklasse til kunder via telefon og pr. mail. Vores kunder henvender sig med en masse spændende spørgsmål omkring deres regninger, udfordringer med wifi, ønsker om internet, hvornår får de fiberen installeret og meget mere. Kunderne er meget forskellige, og du kan lytte og forstå dem, og vurderer hurtigt, hvordan du kommunikerer bedst med kunden. Det er naturligt for dig at tage en behovsafdækkende salgsdialog med kunderne, for at sikre at de altid er opdaterede med muligheder og for at det leverede matcher det, de har brug for. 

Vi er til rådighed for vores kunder mandag til fredag fra 08.00-20.00 samt lør- søn- og helligdage fra 10.00 til 16.00. Dine vagter vil blive placeret mandag til fredag fra 08.00 til 16.15, og i travle perioder vil der kunne aftales ekstra timer.


"Du bliver en del af et fantastisk engageret, sjovt, og hamrende skarpt team af 20 dygtige kollegaer, og afdelingen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og høj fleksibilitet", fortæller kundeservicechef Allan Birkelev. 

Kendskab til kundeservice via telefon og mail 
Du har erfaring med at give kunderne god service på telefon og mail, og flair for IT er en selvfølgelighed. Du tager ejerskab til kundens udfordring og bruger din viden og vurderingsevne til at løse sagen så effektivt som muligt. Du kender ikke altid svaret, men får energi af de komplicerede spørgsmål. Hos EWII prioriterer vi kundens oplevelse højt, og du forventes derfor at yde en positiv og engageret indsats, hvor kunden får professionel rådgivning ved hver eneste henvendelse - og så er højt humør altid velset i en travl hverdag. Du får al oplæring hos os, så brænder du for kundeservice, teknisk support og salg, så søg denne stilling hurtigst muligt.

Vi tilbyder dig: 

  • Gode dygtige kollegaer, og en hverdag hvor alfa omega er, at du tager hjem med mere energi end da du kom
  • En stilling hvor det er sjovt at gå på arbejde samt masser af udfordring i dagligdagen
  • Fuldtidsstilling beliggende i Kolding
  •  Attraktiv arbejdsplads med muligheder for udvikling for den rette kandidat
  • Attraktiv løn- og pensionsordning.

Forretning med hjerte 
Det er med god grund, at vi har ca. 500 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder. Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde og attraktive rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen her.

Søg stillingen nu  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Du sender den ved at klikke på ansøgningsknappen. Stillingen kan søges så længe den er online. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte Kundeservicechef Allan Birkelev på telefon 2028 5411 eller på mail albi@ewii.com. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på www.EWII.com.     
 

Kontakt
  • Allan Birkelev
  • Kundeservicechef
  • 20 28 54 11
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Kundeservice, Bredbånd, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.