Lønkonsulent til energikoncern

Opslået 26-03-2024

Får du energi af den månedlige lønkørsel samtidig med, at du sørger for at have styr på alle detaljerne? Vil du være med i et stærkt team i en solid energikoncern? Vi tilbyder dig en stilling, hvor du får medansvar for lønkørslen i et tema af fagligt dygtige kolleger.
Ansøg nu

Får du energi af den månedlige lønkørsel og sørger du for at have styr på alle detaljerne? Vil du være med til at styrke processerne i et stærkt team i en solid energikoncern? Vi tilbyder dig en stilling, hvor du får medansvar for lønkørslen i et team af fagligt dygtige kolleger.

Faglighed og samspil med kolleger
Den grønne omstilling og kommercielle udvikling af EWII giver et højt aktivitetsniveau. Derfor vokser vi og udvider HR-afdelingen med en kollega, der skal forstærke vores team, som er ansvarlig for den månedlige lønkørsel. Sammen med dine teamkolleger kommer du til at køre lønprocessen fra A-Z, og du vil få dine egne forretningsområder, som du kommer til at lære at kende. 

I HR har vi en høj faglighed, og vores forretning er vant til at være i tæt kontakt med os. Du kan derfor se frem til at være go-to-person, der hjælper medarbejderne med de spørgsmål, de har til deres løn- og ansættelsesforhold.

Dine opgaver omfatter: 
•    Afvikling af den månedlige lønkørsel i Lessor (funktionærer og timelønnede)
•    Ajourføre stamdata i lønsystemet
•    Refusionssøgning
•    Afstemninger mellem e-Indkomst, økonomisystemet og lønsystemet
•    Varetagelse af indberetninger
•    Udarbejdelse af statistikker.

Din primære opgave vil være at sikre korrekt løn til vores medarbejdere. Men på sigt vil der være mulighed for at du, med udgangspunkt i dine kompetencer, kan involvere dig i et andet fagområde med sammenhæng til lønområdet. Det kunne for eksempel være udvikling af vores værditilbud og personalegoder eller udvikling og digitalisering af systemer og processer.

Du bliver en del af fællesskabet
Bare rolig - du bliver ikke alene om det. Du får dine egne ansvarsområder, men i et godt samspil med erfarne kolleger. Vi er allerede 12 engagerede kolleger i HR, hvor vi både udvikler organisationen og varetager alt omkring personalejura og løn. Du bliver en del af det team, som jonglerer med løn, personalejura og vilkår. Vi har et humørfyldt samarbejde med høj faglighed og aktivitet. Vi dyrker både sjov og alvor, og energien stiger, når vi nærmer os lønnens deadline. Vi er en del af en solid energikoncern i vækst, hvor stemningen er i top, og du kan se mere om os Hør hvordan hverdagen er hos os.

Det jeg elsker allermest i mit job, er passionen vi har for vores arbejde samt den faglighed, vi dyrker i fællesskab”, fortæller Anita Daubjerg Sørensen fra HR.

Erfaren og selvstændig lønkonsulent  
Du har erfaring fra en lignende rolle i en mellemstor virksomhed, hvor du har opnået rutine i den månedlige lønkørsel og gerne erfaring med Lessor eller tilsvarende. Du er vant til at arbejde med Industrien overenskomster. Din baggrund er en kontoruddannelse kombineret med relevant arbejdserfaring og du har eventuelt en relevant efteruddannelse. Systemmæssigt er du stærk, du har styr på dine ting og leverer en høj kvalitet. Du får reference til HR-direktøren, og du er vant til at tage ansvar, arbejde selvstændigt samtidig med, at du har holdånd, da du som en del af teamet er med til at koordinere og tilrettelægge jeres arbejde.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på. Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her

Søg stillingen nu    
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.

 
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Marianne Quistgaard Iversen på tlf.: 5115 2558. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedInFacebook og Instagram

Kontakt
  • Marianne Quistgaard Iversen
  • HR-direktør / Group Vice President, Human Resource
  • +45 51 15 25 58
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • HR og Løn, Kolding

Attraktiv arbejdsplads, meningsfuldt arbejde og rummelig kultur

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.