Studiejob - Teknisk Supporter

Opslået 09-05-2022

Elsker du at tale med kunder, og er du drevet af at løse tekniske udfordringer? Så kom og bliv en del af vores unge kunderådgiverteam i Kolding, hvor vi sørger for at vores kunder er totalt oppe og køre på vores hurtige bredbånd.
Ansøg nu

Elsker du at tale med kunder, og er du drevet af at løse tekniske udfordringer? Så kom og bliv en del af vores unge kunderådgiverteam i Kolding, hvor vi sørger for at vores kunder er totalt oppe og køre på vores hurtige bredbånd.


Studiejob som teknisk supporter  
Vores kunder fortjener et superstærkt bredbånd og som kunderådgiver hos os leverer du kundeservice i verdensklasse til kunder via telefon og pr. mail. Vores kunder henvender sig med en masse spændende spørgsmål om udfordringer med wifi, ønsker om internet, hvornår får de fiberen installeret og meget mere. Kunderne er meget forskellige, og du kan lytte og forstå dem, og vurderer hurtigt, hvordan du kommunikerer bedst med kunden. Hos os er fællesskabet særlig vigtigt, og derfor går vi meget op i, at du kommer glad på arbejde og går glad hjem efter en effektiv dag. Vi vil sørge for, at du bliver grundig oplært af en kollega, så du hurtigt føler dig klar til at stå på egne ben.


Vi forestiller os at du er studerende og derfor vil dine vagter blive placeret mandag til fredag fra 15.45 til 20.00 og hver tredje weekend fra 10.00 til 16.00. 


"Du bliver en del af et engageret, sjovt, og hamrende skarpt team af 30 dygtige kollegaer, og afdelingen er kendetegnet ved en uformel omgangstone og høj fleksibilitet", fortæller kundeservicechef Allan Birkelev. 


En start på din karriere 
Et job hos os er ikke bare et job. Vi vil gerne udvikle vores medarbejdere og det gælder også de studerende, som arbejder hos os samtidig med de læser. Vi har et godt øje for medarbejdernes potentiale og ofte er et studiejob hos os bare starten på en karriere, hvor du efter din uddannelse kan fortsætte i et relevant job.
Vi tilbyder dig: 

  • Fritidsjob der passer med dit studie ved siden af
  • Attraktiv arbejdsplads i Kolding med attraktive ansættelsesvilkår 
  • Gode dygtige kollegaer, og en hverdag hvor alfa og omega er, at du tager hjem med mere energi, end da du kom
  • Et job hvor det er sjovt at gå på arbejde samt masser af faglige udfordringer i dagligdagen
  • Et selvstændigt job, hvor du tager beslutningen på vegne af kunden og EWII Bredbånd

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 500 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje. Har du lyst til at møde nogle af kollegerne i kundeservice: Så klik ind på vores hjemmeside, hvor blandt andet Helin og Nick fortæller om afdelingen, der kan du også møde Allan som er leder i afdelingen. Du finder dem alle på vores hjemmeside her.


Søg stillingen nu  
Vi søger 2 dedikerede medarbejdere med opstart 1. juli 2022, hvor oplæring kan ske i dagtimerne hen over sommeren, så du er rustet til at gå ind på aftenholdet fra september 2022. Klik på knappen for at sende din ansøgning. Du er også velkommen til at oploade en kort video, hvor du fortæller om, hvorfor det er dig der skal have jobbet. Stillingen kan søges, så længe den er online. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte Kundeservicechef Allan Birkelev på telefon 2028 5411 eller på mail albi@ewii.com. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på www.EWII.com
 

Kontakt
  • Allan Birkelev
  • Kundeservicechef
  • 20 28 54 11
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Kundeservice, Bredbånd, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.