Teknisk designer

Opslået 02-07-2021

Ansøg nu

Vil du være en del af det team der arbejder med at få vores lynhurtige bredbånd ud til alle i Trekantområdet? EWII vil med en meget ambitiøs satsning på udbredelse af fibernet teknologien sætte Trekantområdet på det digitale verdenskort og skabe forudsætningen for at bringe vores samfund ind i den absolutte superliga indenfor digital kommunikation.


Projektering af fiberprojekter
Du bliver en del af en god afdeling med 9 dygtige kolleger, hvor I er sammen om at projektere fiberprojekter. Du indgår i den daglige drift og skal løse projekteringsopgaver sammen med dine kolleger. I praksis betyder det, at du har opgaver der omfatter:
 
•    Projektering af fiberprojekter
•    Udførelse af kvalitetskontrol på projekter
•    Ajourføre og klarmelde opgaver
•    Deltage i afdelingens fællesopgave omkring As-build data. 

Du kommer til at arbejde tæt sammen med projektledere og de udførende teknikere. Du kommer derfor til at arbejde med vores GIS system, masterdata, netdesign, netkapacitet, udlevering af tegningsmateriale til teknikerne og projektlederne, projektering og dokumentation af kundetilslutninger.

Vi har brug for dit sikre bidrag, når vi skal hæve penetrationen på nettet via nye kundetilslutninger og udbygge nettet til at dække nye adresser.

Styr på data
Du har f.eks. en uddannelse som teknisk designer med min. 3-4 års erfaring, gerne med projektering af fiber. Vi arbejder til daglig i vores GIS system Smallworld PNI og derfor ville det være fint, hvis du har erfaring i SmallWorld, alternativt andre GIS-systemer. Derudover kender du muligvis Microsoft Dynamics, som du dagligt kommer til at bruge i forbindelse med vores kunder. 

Som person føler du dig tryg i at arbejde med GIS, du er detaljeorienteret og har struktur i dit arbejde med it-systemer og i forhold til datakvalitet. Det motiverer dig at have deadlines og overholde dem. Du kan håndtere mange forskellige slags opgaver og finder det naturligt at indgå i samarbejde og dialog med dine kolleger. Du er positiv og har lyst til at være med på vores fiberrejse.

Forretning med hjerte
Det er med god grund, at vi har ca. 450 passionerede medarbejdere. Vi ligger top-in-class på arbejdsglæde ift. det private danske arbejdsmarked, og vi er stolte af hver dag at være med til at gøre en forskel for vores kunder.

Vil du være en af vores passionerede kolleger, arbejde i sunde og attraktive rammer og være med til at udvikle, tænke nyt og sikre en bæredygtig fremtid? Det vil bl.a. Ole, Pernille og Maria, som du kan møde i filmen til højre.

Lyder det som noget for dig?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte afdelingsleder Mari Møller-Hansen. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på EWII.com. Søg stillingen så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
 

Kontakt
  • Mari Møller-Hansen
  • Afdelingsleder
  • +45 26 88 34 55
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Netdesign, Kolding

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.