Test- og release Manager til energikoncern

Opslået 16-09-2022

Vi har lige vundet bronze ved digitaliseringsprisen - vil du være med til at vinde guld næste gang? Så kunne denne stilling være en oplagt mulighed for dig til at videreudvikle digitaliseringen i energibranchen.
Ansøg nu

Vi har lige vundet bronze ved digitaliseringsprisen - vil du være med til at vinde guld næste gang? Så kunne denne stilling være en oplagt mulighed for dig til at videreudvikle digitaliseringen i energibranchen.

Som vores nye kollega har du styr på test- og releaseprocesser, uanset om det vedrører store strategiske projekter – eller mindre agile teams. Samtidig bliver du ekstra begejstret, når du ser en mulighed for at arbejde i en spændende virksomhed, der er en del af den grønne og bæredygtige omstilling.

Du sætter rammen
I EWII er vi i gang med at gentænke hele den digitale understøttelse af vores mange forretninger. Vi har bygget en prisvindende digital platform – som vi kalder det digitale økosystem - og vi har taget et stort spring ind i digitaliseringen af kundeoplevelsen. Ved siden af det, arbejder vi på at blive endnu dygtigere til egne processer, og er nu nået til test- og release. Nå ja – og så vil vi bidrage til at udvikle et 100 procent klimagasfrit energisystem.

”Jeg tilbyder dig en unik mulighed for at  sætte rammerne for test- og release på tværs af hele koncernen, uanset om det drejer sig om udvikling af eksisterende løsninger eller implementering af nye. Derudover vil du blive en del af en ambitiøs afdeling, som kombinerer det professionelle med det gode arbejdsmiljø. Du kan i dette link få et indtryk af vores virksomhed”, fortæller IT-chef Kristian Iversen. 

Vi søger en stærk test- og releaseekspert, der kan skabe struktur, er pragmatisk og i stand til at implementere processer på tværs af en koncern. Din opgave bliver at sørge for, at de understøttende processer er på plads, indtænke testautomation og sikre, at de nødvendige miljøer og værktøjer er til stede. Dette omfatter blandet andet:

  • Definere og tage ansvar for release- og deploy processer. Selve release og deploy udføres af vores udviklere
  • Definere roller og ansvarsområder
  • Planlægge og håndtere interessenter
  • Implementere testværktøj og eventuel testautomation
  • Stå for den daglige administration af vores testværktøj
  • Undervise projektgrupper og agile teams i den overordnede test- og releasestrategi, metodikker samt testværktøjer.

En væsentlig del af jobbet er altså at sørge for, at de understøttende processer er på plads, så eventuelle fejl og mangler identificeres så tidligt som muligt, og medvirke til at projekterne og de agile teams releaser den rigtige kode til produktionen i første forsøg.

God kommunikator med et agilt mindset
Du har erfaring med at arbejde med test- og release processer, måske som release manager, konsulent og har samtidig strategisk automatiseret testforståelse. Du har også erfaring med CD, agile eller DevOps test- og release processer. En relevant faglig uddannelse, fx på bachelor- eller kandidatniveau vil være en fordel, det samme vil en ISTQB-certificering – men stor erfaring med test- og release, kan være lige så godt.

Det er vigtigt, at du er en god kommunikator og navigerer godt i både IT-faglighed og i forretningen. Du skal både være dialogskabende, faciliterende og have de evner, der skal til for sikre, at agile teams bliver selvkørende. Du skal internt kommunikere på dansk, men det er også en forudsætning, at du kan kommunikere med samarbejdspartnere og leverandører på et fornuftigt engelsk.

Hvem er vi?
Vi er EWII Koncernens IT-afdeling. Vi er fremsynede og i rivende udvikling, og dybt involveret i koncernens strategiske projekter, og så har vi store ambitioner i forhold til digitalisering. Tilsammen er vi omkring 30 dygtige kollegaer, som tæller alt fra it-supportere, cloud- og integrationsspecialister til arkitekter, IT-projektledere og andre forretningsvendte roller. Vi interesserer os for hinanden og vi behandler hinanden og andre ordentligt. Og så insisterer vi på at have det sjovt sammen, når vi er på arbejde. 

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores over 500 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Og i vores TREFOR selskaber sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand, varme og fibernet. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Søg stillingen nu  
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte IT-chef Kristian Iversen på tlf. 5122 9030. Du har mulighed for at læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.com. Stillingen besættes hurtigst muligt og kan søges, så længe den er online på ewii.dk.
 

Kontakt
  • Kristian Iversen
  • IT-chef
  • 51 22 90 30
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • IT

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.