Vil du være lead på vores IT-integrationsplatform?

Opslået 23-08-2023

Vil du arbejde med vores prisvindende IT-arkitektur? Vil du være med til at implementere EWIIs strategi og arbejde lige dér, hvor det hele bindes sammen? Hos EWII går vi forrest i digitaliseringen og den grønne omstilling og har en ambition om at blive Danmarks stærkeste og mest kundevendte forsyningssupermarked. EWII er på en spændende udviklingsrejse, og vi mangler dig, som skal tage lead på at arbejde med vores integrationsplatform sammen med resten af integrationsteamet.
Ansøg nu

Vil du arbejde med vores prisvindende IT-arkitektur? Vil du være med til at implementere EWIIs strategi og arbejde lige dér, hvor det hele bindes sammen? Hos EWII går vi forrest i digitaliseringen og den grønne omstilling og har en ambition om at blive Danmarks stærkeste og mest kundevendte forsyningssupermarked. EWII er på en spændende udviklingsrejse, og vi mangler dig, som skal tage lead på at arbejde med vores integrationsplatform sammen med resten af integrationsteamet.

Få en rolle, hvor du er med til at tage vores it-arkitektur til de næste niveauer
Du og dine kollegaer arbejder med udgangspunkt i ny og moderne it-arkitektur og infrastruktur, baseret på en forretningsorienteret integrationsplatform. Og vi er stolte over at den har vundet bronze ved seneste Danish Digital Awards. Rammeværket og arkitekturen for integrationsplatformen, som vi kalder Business Capabilites, er baseret på Azure og på Gartners tænkning om composable architecture.

Som lead for integrationsspecialistarbejdet er det dig, der har det faglige ansvar for integrationsplatformen. Det indebærer at sikre, at udviklerteams, som arbejder ind på platformen, overholder principperne for at arbejde rigtigt med den. Samtidig er det dig, der har visionen og roadmappet for, hvor platformen skal bevæge sig hen. Dette sker i samarbejde med forskellige stakeholders i organisationen, som kan befinde sig på såvel forretningssiden som på IT-siden. Nogle af de primære stakeholders vil være integrationsteamet selv, vores agile data governance team, enterprise- og løsningsarkitekterne samt repræsentanter fra igangværende projekter.

For at kunne lykkes i jobbet kræver det, at du har en stor teknisk forståelse for platformen og de teknologier, vi arbejder med, således du er klædt på til at indgå i en kvalificeret sparring med dine tætteste stakeholders. Sammen med integrationsteamet og vores eksterne samarbejdspartner har du ansvaret for at udvikle, vedligeholde og drifte integrationer og API’er.

”Denne rolle er en fantastisk mulighed for at arbejde med det mest centrale i vores digitalisering og have indflydelse på vores pragmatiske tilgang til arbejdet, samtidig med at vi sætter Work Life Balance i højsæde”, fortæller Kristian Iversen, IT-chef.

Bliv en del af en moderne IT-afdeling, hvor humor og godt samarbejde er i højsædet
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed i en sektor i rivende udvikling. Du bliver en del af en moderne IT-afdeling, hvor du får mere end 30 fantastiske kollegaer, der er dybt involveret i koncernens strategiske projekter, og som har store ambitioner i forhold til digitalisering. Du vil være en del af et team, der har en uformel omgangstone med masser af humor, og som dagligt nyder at videndele og sparre med hinanden.
 
Stillingen er med base i Kolding, og du vil referere til Head of IT Business Process. Selvom du bliver tilknyttet IT-afdelingen, vil du dagligt arbejde på tværs af koncernens forskellige forretningsområder, strategiske projekter og agile teams. Du får derfor en stor samarbejdsflade og kontakt til alle niveauer i koncernen. For at få succes i jobbet er det vigtigt, at du kan kommunikere med hele forretningen, forstå deres behov og omsætte dem til sikre løsninger.

Hvis du vil høre mere om os som virksomhed, så klik ind på dette link: Hør hvordan hverdagen er hos os.

Analytisk stærk person der er drevet af innovation
Du er teknisk funderet, har erfaring med agile udviklingsprocesser og har en relevant uddannelse som datamatiker, bachelor i softwareudvikling, datalog eller lignende. Du har gerne en baggrund som arkitekt. Vi forventer, at du er stærk i Azure Cloud platformen, så det vil være en fordel, at du har arbejdet med Microsofts Cloud teknologier, ligesom kendskab til andre brancheløsninger vil være en fordel. 

Som person er du analytisk stærk og drevet af innovation. Du er proaktiv, selvkørende og i besiddelse af en positiv tilgang. Og så trives du med at sætte retning i samarbejde med teamet. For at få succes i stillingen forventer vi, at du

  • arbejder struktureret og analytisk
  • besidder gode kommunikationsevner og er god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • kan give kvalificeret sparring til integrationsteamet samt indgå i arkitekturdrøftelser vedr. integrationsplatformen sammen med dine tætteste stakeholders
  • holder dig opdateret på best practice inden for de teknologier, vi arbejder med.

 
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores ca. 600 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på. I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.
 
Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
 
Søg stillingen nu
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende. 

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Head of IT Business Process, Anders Bennett-Therkildsen, på tlf. 60609967. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på Linked In,  Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Kontakt
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • IT Business Process

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.