Webudvikler til Kviknet

Opslået 21-06-2022

Vil du med fra starten på et nyt koncept vi har sat i søen, så er jobbet lige her. Vi har købt Kviknet, som skal igennem en god renovering og opdatering. Se mere herunder.
Ansøg nu

Tænder du på begreber som HTML, API og responsive design? Nyder du at arbejde med websites, selvbetjening og etablere gode forbindelser til forskellige samarbejdspartnere, så er du da vores nye webudvikler.

Hos EWII er vi drevet af nysgerrighed. Vi elsker at udforske de muligheder og løsninger, der findes til gavn for vores arbejde og ikke mindst vores kunder. Og det er her, du kommer ind i billedet:

I forlængelse af at EWII har købt bredbåndsvirksomheden Kviknet har vi brug for yderligere kræfter til at arbejde med platforme og integrationer, der er essentielle for at gøre Kviknet endnu bedre. Din opgave bliver at arbejde målrettet med de tekniske aspekter omkring Kviknets hjemmeside og tilhørende API integrationer til leverandører, kunder og samarbejdspartnere.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver vil være: 
- Udvikling en ny version af Kviknets tekniske fundament for hjemmeside og selvbetjening.
- Udvikling, dokumentation, overvågning og vedligehold af API’er.
- Tæt samarbejde med leverandører, kunder og partnere omkring både drift og udvikling.

Selvom dit primære fokus er Kviknet, kommer du også til at arbejde med, og få indblik i, aktiviteter i EWII koncernen.

Hvem er vi?
Du bliver en del af det tekniske team i Odense, som varetager den tekniske drift og udvikling af både Kviknet og EWII Bredbånd, samtidig med Kviknet drives som selvstændigt brand. Vi er fem kollegaer, som arbejder med IT support og netværksteknik i et uformelt miljø med store muligheder for indflydelse på egne arbejdsopgaver.

"Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor vi prioriterer din personlige og faglige udvikling. Her kan du bruge og udvikle dine kompetencer i et meningsfyldt arbejde." fortæller teknisk chef Yoel Caspersen.


Vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved følgende:
•    Har en relevant lang eller mellemlang uddannelse indenfor IT området.
•    Besidder en stærk viden indenfor f.eks. HTML 5 / CSS3, javascript / jQuery og design med fokus på UX.
•    Kan udtænke nye og sammenhængende tiltag der understøtter forretningen.
•    Er modig og god til at kaste dig ud i en ny opgave, du ikke har prøvet før. 
•    Kommer med en god energi og mange gode ideer.



Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 500 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.

Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Vil du med på holdet, så ansøg nu.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, kan du kontakte teknisk chef Yoel Caspersen på mobil 2616 8140. Vi holder løbende samtaler så ansøg hurtigst muligt. Jobstart er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Kontakt
  • Yoel Caspersen
  • Teknisk Direktør
Ansøgningsfrist
  • 29-07-2022
Hvor
  • EWII, Odense

Attraktiv arbejdsplads og meningsfuldt arbejde

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Bidrag til livet rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.