Fremtidens Hjem

Hvordan ser fremtiden ud? Flyvende biler? Robotter der laver mad? Få et kig ind i fremtidens hjem - og se, hvordan stikkontakterne hjælper os til kaffe, fest og hygge. Kig forbi til åbent hus i Fredericia hver søndag kl. 13 - 16.

Oh no - du har lige opdaget, at toiletrullen er tom... paniiiiiik. Men ikke hvis du bor i Fremtidens Hjem. For der får du bare numseskyl med varmt vand og bliver lufttørret - fremtidens toilet papir er det rene vand. 

Fremtiden er fyldt med gagdets og devices, som kun er funktionelle, hvis de har tilkoblet livsnerven: Strøm.

Kom og se et hus, der tilpasser sig til din hverdag og gør alting lidt mere behageligt.

Du kan også tage et kig på, hvordan Hoffe guider dig til at spare på energien i Fremtidens Hjem. 

I Fremtidens Hjem er det muligt at se netop de teknologier, der kommer til at blive din fremtidige hverdag.

Der er åbent hus hver søndag fra kl. 13 - 16, hvor du kan kigge forbi - adressen er Fuglsang Allé 81 i Fredericia.

Dine elektriske hjælpere

Fremtidens Hjem blev officielt åbnet den 24. februar 2022 i Fredericia. I huset finder du al den nyeste teknologi, som du har brug for. Eller som du måske ikke vidste, at du har brug for. Huset er spækket med teknologi, som kører på grøn el fra EWII.

I hjemmet kan du opleve:

  • Elpæren, der viser dig, hvornår strømmen er grøn
  • Dashboardet, der viser dig en liveopdatering af dit strømforbrug
  • Biografscenen – tryk på kontakten og alt indstiller sig til filmaften
  • Toilettet, hvor du ikke skal bruge papir
  • Intelligent lys du ikke skal tænke over. Lyset følger din dagsrytme
  • Godnat fra soveværelset – lig i sengen og sig godnat til huset, så slukker lyset overalt og gardinerne ruller ned.
  • Ladeboksen til din elbil – som du kan dele med naboerne og mange andre tekniske hjælpere.

Men det er kun noget af det, huset byder på. Du finder en lang række andre produkter. Huset er nemlig fyldt med high-tech installationer, som letter din hverdag.

Grøn strøm i ledningerne

Men hvad er det for en helt specifik ting, som alle de tekniske vidundere har til fælles?

De fungerer ikke uden strøm, vand og lynhurtigt fibernet. Det kan de færreste af os klare os uden – i hvert fald ikke ret lang tid ad gangen. Og det kan vi heller ikke i fremtiden.

Derfor leverer EWII både fibernet, grøn el og vand til huset. I EWII er det vigtigt for os, at vi er med til at sætte dagsordenen inden for grøn udvikling og omstilling. 

Det er også en af grundende til, at vi har samarbejdet med FlexShape. De har udviklet en elpære, som lyser grønt, når CO2-udslippet er lavt og rød, når det er højt. Du bliver altså hele tiden mindet om, hvornår det er bedst at bruge strømmen. 

Mere om FlexShape 

Se strømforbrug i realtid

Linc er navnet på en anden af EWIIs samarbejdspartnere. Det er en spansk startup virksomhed, som har specialiseret sig i at analysere, hvornår elnettet bliver belastet mest.

Som privat forbruger viser Linc dig, hvordan dit strømforbrug er i realtid. I huset kan du derfor se et livebillede af strømforbruget, og du kan også se hvordan forbruget fordeler sig i huset. Altså du kan se, hvor meget strøm dit køleskab, fjernsyn, robotstøvsuger m.m. bruger. 

Som energiselskab arbejder vi for et elnet helt uden nedbrud. Og vores allesammens forbrugsmønster ændrer lidt på præmisserne i øjeblikket. Flere og flere skal have ladet elbiler, og derfor er det interessant at kigge på, hvordan elnettet bliver belastet.

Mere om Linc

Er du nysgerrig på fremtiden?

Så er du ligesom os. Vi tænker hele tiden på, hvordan i morgen ser ud. Hvilke udfordringer har vi – og mere vigtigt – hvordan løser vi dem.

Når flere og flere af os får elbiler, når vores hjem skal bruge mere strøm, og vores hverdag er afhængig af en stabil wi-fi forbindelse, så bliver vi udfordret på infrastrukturen. Og den har EWII ansvaret for. Det er os, der sørger for at levere vand, varme, el og fibernet til Trekantområdet.

Derfor vil vi ligesom dig gerne kigge ind i krystalkuglen og se Fremtidens Hjem. Jo mere vi ved om vores fremtidige energiforbrug, jo bedre bliver vi til at levere det, du ikke kan undvære.

Kvinde fylder opvaskemaskine med service. Er ECO vaskeprogrammet på din opvaskemaskine virkelig så ECO?

Hvor meget strøm bruger en opvaskemaskine?

Sparer du egentlig mere ved at vaske tallerkner og bestik af i hånden – eller er det bedre at putte det hele i opvaskemaskinen uden at vaske det af inden? Find svarene på, hvordan du vasker op mest økonomisk.

Hvor meget strøm bruger en ovn?

Hvor meget strøm bruger ovnen ved 200 grader - og er det egentlig billigere at bruge varmluft-funktionen end den almindelige ovn? Eller burde du skifte ovnen ud med en moderne airfryer? Find svar på alle spørgsmålene om din ovns strømforbrug.