Lys i stue - hvad koster 1 kWh?

Hvad er prisen på en kWh el?

Hvad koster el? Det hurtige svar fra hoften er 2 til 3 kr. Men hvad er en kWh, og hvor stor en del af din elpris, har du egentlig selv indflydelse på?

Ville du købe sko uden at kende din størrelse? Nej, vel. Det gælder også for el. Altså at inden du køber det, skal du lige researche lidt.

Især hvis du vil sammenligne hvad 1 kilowatt - forkortet kWh - koster på tværs af elleverandører.

Noget af prisen kan du selv påvirke. Andet kan du ikke. Lad os begynde med det kedelige - nemlig den del du ikke selv kan ændre på.

Prisen for 1 kWh el

En elpris består af 4 dele, der tilsammen udgør prisen for 1 kWh el:

  • Afgifter til staten udgr ca. 40-45 %
  • Momsen ligger fast på 20 %
  • Udgift til transport via elnetselskab udgør ca 15-20 %
  • Udgifter til elleverandør udgør ca. 15-20 %.

De første tre dele af elprisen er uafhængige af dit valg af elleverandør. Det betyder, at du og alle andre skal betale de 3 ting, uanset hvor du køber din strøm. 

Kun den sidste pind på 15-20 % er den del du selv kan påvirke.  

Diagram der viser elprisens sammensætning

Den del du kan påvirke er delt op i 2 dele. Den del du betaler i abonnement og den del du forbruger typisk udregnet i timepris på en kilowat.

Det er derfor vi synes, det er så vigtigt, at du som forbruger af el holder øje, både med prisen du skal betale i abonnement og prisen pr. kWh.

Der kan nemlig være stor forskel fra en leverandør til en anden - især på abonnementsdelen.

Ligesom prisen kan variere fra en leverandør til en anden, så varierer prisen også alt afhængig af, hvornår du bruger strøm. Strøm er typisk billigst om natten, så måske kunne noget af dit forbrug af strøm flyttes til et andet tidspunkt på døgnet?

"I prisfastsætter jo i øst og vest"

Det er faktisk ikke helt forkert. Det gør vi faktisk - men det er der nu en god grund til.

Ligesom du skal op med tegnebogen, når du tager bilen over Storebæltsbroen, så koster det også for el at tage turen over vandet. Derfor har mange elleverandører én elpris i øst og én elpris i vest.

Lyserøde sparegrisse på en lyseblå baggrund

Lad os få nogle tal på

Du bor i Kolding og har et årligt forbrug på 4.000 kWh. Du har valgt at få Grøn el til indkøbspris fra EWII, da du foretrækker at din pris på el følger prisen på el time for time.

Elleverandør

36,45 øre pr. kWh for el
6,96 øre pr. kWh i elabonnement

Elnet

24,29 øre pr. kWh i eltransport
10,20 øre pr. kWh i netabonnement

Afgifter

6,20 øre pr. kWh i PSO-afgift
90,00 øre pr. kWh i beregnet elafgift

Endelig 43,53 øre pr. kWh i moms, så du ender med en total pris på 217,63 øre pr. kWh

kilde: elpris.dk med eksempel den 10/3-21 

Hvad får jeg så for én kWh el?

Ja, det er lidt forskelligt, for nogle apparater bruger mere strøm end andre. Så her har du et par eksempler på, hvornår du har forbrugt en kWh el:

En el-radiator på 500 W
Når din el-radiator på 500 W har været tændt i to timer, har du brugt 1000 Watt-timer, eller 1 kWh.

10 lyspærer af 10 W
Når du har haft 10 lys tændt, der hver har en 10 W pærer, i 10 timer har du brugt, hvad der svarer til 1 kWh el.

Din 1000 W støvsuger
Når du har støvsuget i 1 time men din 1000 W støvsuger, har du forbrugt 1 kWh el.

Kvinde støvsuger gulv

Ofte stillede spørgsmål

1 kWh eller en kilowatt er en måleenhed for energi, og bruges på tværs af forsyningsområder. KWh er en forkortelse for 1 kilowatt-time. 

Med andre ord, er kWh den måleenhed, der benyttes, når der skal beregnes energiforbrug - om det er varme, el eller andet.

Du har brugt 1 kWh el, når du har forbrugt 1000 W over en 1 time.

Elprisen svinger hele tiden. Derfor kan du ikke ud fra den nuværende elpris vurdere, hvilken elaftale der kommer til at koste dig mindst i det lange løb. Du bør i stedet vælge din elaftale ud fra, om du tror på prisstigninger på elmarkedet, og hvor vigtigt det er for dig at kende din månedlige pris.

​Grøn el til indkøbspris: Prisen varierer og følger markedsprisen på el

Med Grøn Indkøbspris betaler du en variabel pris, der følger markedsprisens udvikling time for time. Du vil derfor i nogle perioder betale en højere elpris end den faste elpris, mens andre vil være billigere. Over de seneste år har vores variable produkt været den billigste løsning.

Produktet er et godt valg til dig, som tænker over, hvornår du bruger din strøm eller kan flytte dit elforbrug til de billigste timer på døgnet f.eks. ved at sætte vaskemaskinen til at vaske om natten. 

Grøn Fastpris: Du ved altid, hvad du skal betale

Med Grøn Fastpris låser du din pris og betaler en fast kWh-pris i hele perioden. Med en fast pris ved du præcist, hvad du kommer til at betale i perioden. I et marked med stigende priser, vil der være en besparelse over tid, mens der i et faldende elmarked i gennemsnit betales en lidt højere pris.

Grøn Standard el: En blanding mellem Grøn Fastpris og Grøn el til indkøbspris

Grøn Standard el er vores mest populære elaftale. Den er til dig, som gerne vil have en variabel pris, der følger markedet, men som også gerne vil vide, hvad du skal betale hvert kvartal. Her følger elprisen fortsat elmarkedets udvikling, men prisen fastsættes hvert kvartal, så du ved, hvad du skal betale tre måneder frem i tiden. Standard el er en god løsning, hvis du ikke ved, hvad du skal vælge eller ønsker en mellemting mellem Grøn Fastpris og Grøn indkøbspris.

Er du i tvivl om, hvilket elprodukt du skal vælge, så er vores kundeservice klar til at hjælpe dig på 70 55 55 55.

Se mere om vores elprodukter og elpriser.