Brug energien rigtigt i dit hjem

Når energien bliver brugt rigtigt i hjemmet, så bliver det både billigere og grønnere

Det er både billigst og bedst for os alle, hvis vi bruger energien rigtigt. Du har måske hørt udtrykket at 'fyre for gråspurvene'. Og det er stadig en dårlig ide. Ligesom det er en skidt ide at have et tørstigt oliefyr stående i kælderen. Oliefyr, gas og fossile brændsler er skidt for miljøet - og der findes attraktive grønne alternativer - og bedre muligheder for at udnytte energien bedst muligt.

Jo bedre vi bruger energien i vores boliger - jo mindre spilder vi. Det siger sig selv. Og hvis du investerer i en varmepumpe eller du allerede har fjernvarme, så er du jo godt i gang. 

Miljøvenlige tiltag i hjemmet

Men det kan måske blive endnu bedre - hvis du eksempelvis forbedrer isoleringen i dit hus.

Noget af det fortæller vores energirådgiver Jonas Porsborg Larsen om herunder. For selvom du allerede har lavet miljøvenlige tiltag i hjemmet er der måske stadig, du kan gøre for at bruge energien i dit hus optimalt.

Mangler du ideer til hvordan du kan energiforbedre dit hjem - så kig med her.

Og når vi udnytter energien mest muligt – og lader så lidt som muligt gå til spilde – så er vi med til at mindske CO2 udslippet. Det gavner miljøet for os allesammen.

Video

Jonas fortæller hvad du selv kan gøre

Bliv klogere på grøn omstilling

CO2 er en lugtfri og usynlig gasart, der også går under navnet kuldioxid eller carbondioxid. Den opstår bl.a. ved fotosyntese og respiration, altså udånding. CO2 er derfor i sig selv ikke farlig, da den er en naturlig del af vores hverdag.

Kul, gas og olie er bl.a. en del af det vi benævner som fossile brændstoffer. De bliver ofte brugt i forbindelse med opvarmning af dit hjem. Det er disse brændstoffer vi skal skifte ud på vejen til en grøn omstilling, hvor CO2 skal minimeres.

Grøn omstilling handler om at skifte de fossile brændstoffer som kul, gas og olie ud med energi. Det sker af to årsager:

  1. Fossile brændstoffer er ikke en uudtømmelig ressource - og på et tidspunkt, så løber vi tør.
  2. Det handler om miljøet. For vand-, vind-, og solenergi udleder ikke nær så meget CO2, som olie, gas og kul.

Læs mere om grøn omstilling

Miljøvenlig energi er bl.a. sol- og vindenergi. Det er energi, der skabes naturligt og indsamles gennem solceller og vindmøller.

En luft til vand varmepumpe er miljømæssigt attraktiv. Der er den fordi, det er luftens energi, der - med et lille strømforbrug - komprimeres til at producere varme og varmt vand til din bolig.

På den måde får du en grønnere opvarmning og du mindsker CO2-udslippet. Det er godt for både dig og klimaet.

Solvarme - grøn omstilling

Dit grønne aftryk

Se energirådgiverens forklaring

Elbil oplader med strøm

Dit grønne aftryk

Se eksempler fra fortiden og fremtiden

Dit grønne aftryk

Se hvordan husejer Donny Holm har gjort