Flytninger er en fast del af hverdagen som udlejer - men de behøver ikke være en tidsrøver.
Du kan vælge selv at håndtere de mange til- og fraflytninger - eller du kan overlade arbejdet til os. Med EWIIs flytteservice får du en enkel og professionel løsning, der minimerer det administrative bøvl og sikrer, at ingen lejemål står uden strøm - hverken ved ind- og fraflytning. Læs om EWIIs flytteservice
Hvad skal du som udlejer være opmærksom på?
Fuldmagt er afgørende
Som udlejer må du kun melde til- og fraflytning på vegne af en lejer, hvis du har en gyldig fuldmagt. Fuldmagten kan med fordel være en del af lejekontrakten - og du skal kunne dokumentere den, hvis der opstår tvivl.
Når lejeren flytter - og ingen ny flytter ind
En lejer kan enten tage sin elaftale med til en nye adresse eller selv melde fraflytning til elleverandøren. Men hvis der ikke bliver tilmeldt en ny lejer samtidig, opstår der det, vi kalder en fraflytning uden tilflytning - altså en adresse uden aktiv kunde.
I det tilfælde bliver ejendommens ejer automatisk tilmeldt som elkunde, fordi ansvaret for installationen (målepunktet) overgår til ejeren.
Vil du undgå uønsket tilmelding? Så sørg for at have en gyldig fuldmagt - og tilmeld den nye lejer med det samme.
OBS: Det er uden for ellevarendørens ansvar, om eventuelle omkostninger kan viderefaktureres til lejeren. Det er et internt forhold mellem lejer og udlejer.
Lukning af installation - hvis ingen overtager
Hvis hverken ejer eller lejer ønsker at stå som kunde på adressen, bliver installationen lukket ned. Det medfører ekstraomkostninger, som kan undgås med en aktiv tilmelding. I det tilfælde vil der blive opkrævet gebyr.
Bemærk: Om disse gebyrer kan viderefaktureres til lejeren, tager EWII ikke stilling til.