Sådan sparer din virksomhed på vandet

Nedbring din virksomheds vandforbrug og undgå vandspild.

Luftblandere – eller såkaldte perlatorer er en lynhurtig investering din virksomhed kan gøre, for at spare på vandregningen. De kan endda hurtigt installeres på eksisterende armaturer.

Hvis du går skridtet videre, og installerer berøringsfri armaturer kan du både spare på vandforbruget og sikre god hygiejne på arbejdspladsen. Uanset om du vælger en perlator eller et berøringsfri armatur, sparer du på vandet.

Bruser med vand

Spar vand i badet og på toilettet

Står din virksomhed over for at skulle udskifte toiletterne? Så kan vandbesparende toiletter nedbringe vandforbruget betragteligt. Det er nemlig lige nøjagtig toiletterne, der står for den største mængde vandforbrug. Helt op til 30 % af vandforbruget kan blive skyllet ud i toilettet. Nyere toiletter kommer med et skyllesystem, hvor du vælger mellem stort eller lille skyl. Og rundt regnet bruger du med nyere toiletter omtrent halvdelen af den vandmængde, som du gør med en ’ældre model’. Det bliver alligevel til en del liter på et år.

Har dine medarbejdere mulighed for at bade efter endt arbejdsdag? Så kan du med fordel installere sparebrusere. En sparebruser giver ikke mindre velvære til dine medarbejdere. Men til gengæld giver det en mindre vandregning. En vandsparebruser bruger 6-10 liter vand i minuttet til forskel fra en almindelig bruser, der bruger cirka det dobbelte. Set over en lang periode, kan det også give en stor besparelse.

Dryp i vand

Her gemmer vandspildet sig

Gør hvad du kan for at undgå vandspild. Det kan bogstaveligt talt løbe op i mange penge, hvis din virksomhed har en installation, hvor vandet løber. Ganske få dryp i et løbende toilet, bliver samlet set til en stor mængde spildt vand.

Derfor er det en gode idé at tjekke installationerne efter med jævne mellemrum. Ganske som i et privat hjem. En dryppende vandhane kan koste op til 500 kroner årligt. Det er ærgerlige penge at give for spildt vand.  

Hvis toilettet løber bare en lille smule, koster det op til 7.700 kr. i rent vand, som bare siver ud. Så kan du prøve selv at gange op, hvis din virksomhed har flere toiletter.

Tjek forbruget hver måned

Ligesom i privaten er det en god idé at aflæse virksomhedens vandmåler. Gør det en gang i måneden. Eller besøg din vandforsynings hjemmeside. Nogle forsyningsselskaber giver mulighed for, at du kan sætte automatisk overvågning på vandforbruget. På den måde kan du sikre dig, at du får besked, hvis dit forbrug afviger fra normalen.

Hvis du f.eks. i en periode har brugt meget mere vand end forventet, kan det tyde på, at der måske er en læk i et vandrør. Og der er knap så mange gode argumenter for at lade det passe sig selv. Tværtimod gælder det om at få lappet hullet hurtigst muligt, så vandet ikke pludselig ødelægger mere end det gavner.

Dit grønne aftryk

Ansvar for miljøet skal tages alvorligt

Fremtidsforsker: Forbrugerne forventer, at virksomheder tager deres ansvar for miljøet alvorligt. En af de virksomheder, der går forrest i den kamp, er EWII. Her arbejder vi målrettet med en ambitiøs klimaplan, der bl.a. indebærer et 100 % klimagasfrit energisystem.

Dit grønne aftryk

Bliver du mere bæredygtig med teknologi?

Danskernes hjem bliver mere og mere smarte. Vi kan efterhånden styre både lys, ovn og indkøb med smarte devices og apps. Det gør hverdagen nemmere.