EWII Koncernen udvider vindenergiporteføljen betragteligt
PRESSEMEDDELSER • apr 26 2017, 07:40
PRESSEMEDDELSER • apr 26 2017, 07:40
EWII Koncernen har købt tre nyere danske vindmølleparker. Den nye portefølje består af otte møller med en ydelse på i alt 18 MW. Der er tale om to parker nordøst for Randers og en park vest for Herning.
Alle møller er Vestas-møller, der er mellem 1½-4 år gamle, og netop møllernes unge alder er væsentligt for EWII Koncernen.
”Vi ser gode og positive muligheder i danske vindprojekter, og særligt når møllerne er så nye og i så god stand, som det er tilfældet her, synes vi det er attraktivt at investere yderligere i danske landvindmølleparker. Det er en fin businesscase,” siger Oliver Wolgast, afdelingschef for EWII Production.
Knud Steen Larsen, adm. direktør i EWII, er godt tilfreds med udvidelsen af koncernens vindenergiportefølje, der er en direkte og klar linje i koncernens strategi.
”Vi fortsætter vores udbygning med grøn vindkraft. Det giver særdeles god mening både i relation til vores ønske om at være med til at sikre den grønne omstilling, og fordi vores kunder efterspørger vores vindstrømsprodukt,” fortæller Knud Steen Larsen.
For yderligere information kontakt venligst:
Oliver Wolgast, afdelingschef EWII Production mob. 24 42 92 83
Knud Steen Larsen, adm. direktør i EWII Koncernen mob. 20 33 04 21