Sådan presser du din el leverandør
PRESSEMEDDELSER • maj 25 2018, 06:48
PRESSEMEDDELSER • maj 25 2018, 06:48
Køber du din el et andet sted, kan du jo teste, om din el-leverandør har styr på dine GDPR-rettigheder. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du presser din leverandør op mod væggen.
Bling, der blev det indkøb klaret fra mobilen! Bling, der blev den regning betalt! Bling, bling – de super gode tilbud på Facebook skal da have et like!
Hver gang du betaler regninger, handler på nettet og bruger sociale medier sætter du spor, der registreres og gemmes digitalt.
Har du nogensinde tænkt på hvor mange personlige data, du har liggende online? Og på hvem, der har adgang til disse oplysninger? Og hvad de bliver brugt til?
Virksomhederne siger selv, at de bruger informationsindsamlingen til at kunne hjælpe dig og give dig mere målrettet og relevant kommunikation. Fint nok, men hvad med dine persondata? Bliver de ordentligt beskyttet?
Køber du eksempelvis el, bør du med god samvittighed spørge din leverandør om, hvordan dine persondata bliver håndteret. Du kan for eksempel stille disse fem spørgsmål:
1: Hvordan får jeg indsigt i hvilke oplysninger, I behandler om mig?
2: Jeg vil gerne have rettet eller slettet de oplysninger I har om mig, når oplysningerne ikke længere er relevante – eller forkerte. Hvordan sikrer I det?
3: Hvordan kan jeg trække mit samtykke om brug af mine persondata tilbage?
4: Jeg ønsker ikke, at I behandler mine data, hvis I ikke gør det lovligt. Hvordan kan jeg være sikker på det?
5: Mine personoplysninger må kun behandles i begrænset omfang, kan I dokumentere det?
Enhver af os vil mene, at det lyder helt rimeligt, men kan du være sikker på, at din leverandør kan håndtere dine ønsker? Efter reglerne?
Halvandet år undervejs
Fra i dag er du bedre hjulpet, når det handler om beskyttelse af personlige data, for det er i dag den 25. maj, at bestemmelserne i den nye europæiske persondataforordning, GDPR, finder anvendelse.
Med den nye persondataforordning er der markant strammere regler for opbevaring og behandling af personoplysninger, og langt strengere betingelser for at kunne indhente samtykke hos kunden.
I EWII har vi været undervejs i halvandet år med GDPR-arbejdet.
”Vi har arbejdet uhyre seriøst med området og har også udfordret flere ting, bl.a. ordlyden og intentionerne i regelsættet. Vi har kort fortalt skulle finde en måde at håndtere regelsættet på i dagligdagen, naturligvis med stor respekt for det loven vil – nemlig at skabe fornuftige værnsregler for kunden,” siger Pernille N. Johannesen direktør for Koncernservice i EWII.
Mange nye tiltag
I de seneste uger har alle vores medarbejdere deltaget i et internt kursusprogram med en afsluttende test, så vi er klædt på til at håndtere kundedata rigtigt.
”Vi har derudover iværksat en lang række af øvrige tiltag, som f.eks. opdatering af privatlivsvilkår, udarbejdelse af en fortegnelse over alle datastrømme, ansættelse af en databeskyttelsesrådgiver og udvikling af en ’persondataplatform’ på EWIIs selvbetjeningsløsning,” siger Pernille N. Johannesen.
Kort sagt; vi føler os rigtig godt forberedt – og du er velkommen til at teste os på GDPR-reglerne.
Køber du f.eks. el hos EWII, kan du på selvbetjeningen få indsigt i dine personlige oplysninger, herunder forbrugshistorik mv.
Køber du el et andet sted, kan du jo teste, om din el-leverandør har styr på dine GDPR-rettigheder…