Du skal ikke bare tænde vaskemaskinen, når strømmen er billig...

Af
Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII
Morten Helveg Petersen, medl. af Europa-Parlamentet (R)

Bragt i Berlingske, 26. oktober 2022 

Vindmøllerne behøver ikke at stå stille, hvis vi giver den indsigt, der skal til for, at man kan flytte rundt med forbruget.

Set i lyset af både klimakrise og Ukrainekrigens konsekvenser er der mere end nogensinde grund til at fokusere på energieffektivitet på alle niveauer – hos den enkelte borger, i vores nationale lovgivning og på EU-plan.

I Danmark står lovgivning i vejen for energieffektivitet. Vores sektorlove for el, vand, gas og varme hører til en anden tid og skal gentænkes. Lovene skal sikre omkostningsminimering og forbrugerbeskyttelse, men glemmer klimaet og fordelene ved at tænke sektorerne sammen.

Folketinget har sidenhen besluttet, at lovgivning skal vurderes både på økonomi og klima. Det er ikke blevet omsat i sektorlovene endnu, og det bør være en hovedopgave for et nyt folketing at tage fat i den opgave.

Krigen i Ukraine, tårnhøje elpriser og udsigt til flere afbrudsminutter taler for mere lokal produktion af grøn strøm, som i langt højere grad end i dag tænkes sammen med forbruget. Det skal være nemmere at bruge den grønne strøm, man selv producerer, uanset om der er tale om parcelhuset, en virksomhed med flere adresser, eller kommunerne rundt om i landet.

Boligforeninger og industribygninger kan forsynes med solceller på tagene, og strømmen kan udnyttes i et energifællesskab med tilstødende beboelser og virksomheder. Det er den æstetisk rigtige løsning, og der er et stort potentiale for hurtig udbygning med grøn strøm på de danske tage. Det kan vi gøre her og nu, hvis bl.a. kommunerne får mulighed for at dele strømmen blandt kommunens egne bygninger. Den løsning kræver mindst kabelføring og dermed gravearbejde, og så kan vi bruge vores arealer til formål som beskyttelse af vores drikkevand, biodiversitet eller fødevareproduktion. Og det er den løsning, der gør, at el og varme kan spille optimalt sammen, så grøn strøm også kan blive til grøn og billig varme, der tilskynder udfasningen af naturgas, olie og træpiller.

Energi – også selvom den kommer fra vind, sol og biomasse – er en knap ressource, der skal bruges så effektivt som muligt. Hvorfor skal vi brænde biomasse af i områder, hvor der er masser af overskudsvarme? Sandt nok er biomassen vigtig for den danske elproduktion, men til opvarmningsformål er der andre løsninger. De danske spildevandsanlæg rummer store mængder overskudsvarme, der kan udnyttes. De ligger tilmed centralt i forhold til det eksisterende fjernvarmenet. Hvorfor er der ikke nogen, der høster gevinsterne – for klimaet og for samfundsøkonomien? Fordi vores lovgivning ikke giver mulighed for at tænke vand, varme og energi sammen.

Det skal være meget nemmere for den enkelte dansker at handle til gavn for både økonomien og klimaet. Vi skal væk med bøvlet regulering og barrierer, som står i vejen for grønne ideer. Det kræver først og fremmest, at det er dyrere at forurene og billigere at træffe det grønne valg.

Der skal CO2-afgifter og en tilpasning af afgiftsstrukturen til. Også det skubber danskerne væk fra den russiske gas, omend vi erkender, at tiden til at beskatte gas yderligere er vanskelig lige nu.

Og så er der behov for yderligere digitalisering. Den enkelte borger, virksomhed, kommune, region og staten skal kunne skabe et samlet overblik over deres klimaaftryk og forbrug, og de skal kunne gøre det i noget, der minder om realtid, så beslutningerne bliver rigtige. Det handler ikke bare om at tænde opvaskemaskinen, når strømmen er billig. Det skal også ske, når den er grøn. Vindmøllerne behøver ikke at stå stille, hvis vi giver den indsigt, der skal til for, at man kan flytte rundt med forbruget.