Applikationsudvikler til Microsoft Dynamics 365

Opslået 18-04-2024

Får du energi af at løse kringlede opgaver, og vil du arbejde med Microsofts nyeste teknologier i en virksomhed, der vil være Danmarks mest kundevendte og stærkeste forsyningssupermarked? Så læs mere her.
Ansøg nu

Vil du være med til at løse de store udfordringer i fællesskab?

Hos os hænger nysgerrighed tæt sammen med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Du er, sammen med dine kolleger i afdelingen, Forretningssupport, bindeled mellem forretningsbehov og systemfunktionalitet, og du kommer til at udvikle og implementere løsninger i Customer Engagement/CRM, Field Service og kommende applikationer inden for Dynamics 365 platformen. Vi er i øjeblikket i gang med at mplementere et nyt projekstyringsværktøj, som er udviklet i Power Platform.

 

Kan du se dig selv hos os? 
Foretrækker du også no-code eller low-code, vil du være med til at udvikle (næsten) kun med Power Fx, og er du lige så glad for Power Automate som værktøj, som vi er? Så kan du roligt fortsætte med at læse.


Vores platform er meget omfangsrig, da den spænder fra tilbud- og ordrehåndtering af vores produkter til oprettelse, planlægning og udførsel af opgaver i vores infrastruktur i hele Trekantområdet og Bornholm. Vi lover, at der venter dig en masse læring og udvikling de næste mange år.  
Vi arbejder efter SCRUM, og du skal både udvikle nye løsninger, udvide eksisterende og supportere brugerne med fejlrettelser. Derudover bliver dine opgaver at:  

  • Udvikle løsninger i Dynamics 365 med brugen af Power Platformen herunder bl.a. Power Automate 

  • Designe og implementere løsninger, der udnytter platformen optimalt 

  • Implementere leverancerne i forretningen via de planlagte sprints 

  • Gennemføre deploy af løsningerne ved hjælp af Azure pipelines 

  • ’Refine’ user stories og designe løsninger til gennemførsel 

  • Vedligeholde og rette fejl i applikationerne i Dynamics 365 

  • Deltage i optimering og effektivisering af arbejdsmetoder og selve platformen. 

 

Det er ikke kun spændende opgaver, du får. Som vores nye kollega i Forretningssupport får du også: 

  • 15 fagligt skarpe kolleger, der har det sjovt sammen - også når vi har travlt  

  • Et skønt kontorfællesskab med gode kolleger, der går efter kaffen sammen og spiser en sund fællesfrokost i kantinen 

  • En leder der hjælper dig med at udvikle dig i den karriereretning, du ønsker  

  • Mulighed for at deltage i en masse sociale arrangementer med resten af koncernen – Forretningssupport er altid stærkt repræsenteret. 

 

Sæt et grønt fodspor sammen med os

I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores 600 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. 
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje. 

 

Det tilbyder vi

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her
 

Er du nysgerrig på at høre mere?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand etc.  

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, så kontakt endelig Afdelingsleder, Martin Engmark, på tlf. 41 88 23 62. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.

Kontakt
  • Martin Engmark
  • Afdelingsleder
  • 41 88 23 62
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Forretningssupport

Attraktiv arbejdsplads, meningsfuldt arbejde og rummelig kultur

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.