Elpris udvikling
Elpris udvikling handler om, hvordan prisen på el ændrer sig over tid – og hvorfor den svinger. Prisen sættes hvert kvarter på den nordiske elbørs Nord Pool og påvirkes af blandt andet udbud og efterspørgsel, vind og vejr samt politiske forhold i både Danmark og vores nabolande.
Udsvingene går op og ned – og her på siden kan du følge elprisernes udvikling de seneste 12 måneder. Det giver dig et godt overblik og hjælper dig med at træffe mere bevidste valg om din elaftale og dit forbrug.
Priserne er oplyst i øre pr. kWh og viser den gennemsnitlige pris inkl. moms og tillæg. Grøn Plus El tillægges yderligere 10 øre pr. kWh. Vest = DK1 (Vestdanmark), Øst = DK2 (Østdanmark). Priserne opdateres månedsvist.
Priserne er oplyst i øre pr. kWh og viser den gennemsnitlige pris inkl. moms og tillæg. Grøn Basis El tillægges yderligere 10 øre pr. kWh. Vest = DK1 (Vestdanmark), Øst = DK2 (Østdanmark). Priserne opdateres månedsvist.
Priserne er oplyst i øre pr. kWh og viser den maximale pris inkl. moms og tillæg. Priserne opdateres kvartalsvist.
Priserne er oplyst i kr. pr. kWh og viser den gennemsnitlige pris inkl. moms og afregnede afgifter for det givne år, afhængig af forbrug.
| Pris inklusiv afregnede afgifter og moms (kr. pr. kWh) | Forbrug 1.000 - 2.400 kWh | Forbrug 2.500 - 4.900 kWh | Forbrug 5.000 - 14.900 kWh |
|---|---|---|---|
| 2016 | 2,49 | 2,30 | 1,81 |
| 2017 | 2,43 | 2,25 | 1,76 |
| 2018 | 2,52 | 2,33 | 1,86 |
| 2019 | 2,39 | 2,21 | 1,76 |
| 2020 | 2,30 | 2,11 | 1,57 |
| 2021 | 2,54 | 2,36 | 1,59 |
| 2022 | 4,05 | 3,88 | 3,17 |
| 2023 | 2,94 | 2,74 | 2,35 |
| 2024 | 2,98 | 2,79 | 2,06 |
| 2025 | 2,73 | 2,53 | 1,89 |
Kilde: Danmarks Statistik
Priserne er oplyst i kr. pr. kWh og viser den gennemsnitlige pris inkl. moms og afregnede afgifter for det givne år, afhængig af forbrug.
Kilde: Danmarks Statistik
Har du lagt mærke til, at elprisen kan tage en tur op og ned fra den ene dag til den anden? Det er helt normalt. Strøm er en vare, hvor prisen følger balancen mellem, hvor meget el vi producerer, og hvor meget vi bruger.
Elmarkedet er dynamisk, og priserne kan svinge meget i løbet af et døgn.
Først og fremmest handler det om udbud og efterspørgsel. Når mange bruger strøm på samme tid, og produktionen er lav, stiger prisen typisk. Men der findes ikke én fast regel for, hvornår strømmen er billigst. Mere solenergi betyder for eksempel, at priserne kan være lave midt på dagen.
Vind og vejr spiller derfor en stor rolle. Blæser det meget, og skinner solen, kommer der meget vedvarende energi ind i elnettet, og det kan presse prisen ned. Omvendt kan kolde, mørke og vindstille perioder få priserne til at stige.
Danmark er samtidig tæt forbundet med vores nabolande. Derfor kan priser og produktion i blandt andet Tyskland, Sverige og Norge påvirke den danske elpris.
Gas spiller også fortsat en rolle. Når der ikke er nok strøm fra eksempelvis vind og sol, kan gasfyrede kraftværker være med til at dække behovet. Derfor kan højere gaspriser også trække elprisen op.
Når elpriserne svinger, melder spørgsmålet sig hurtigt: Skal jeg gå med en fast eller variabel pris?
Ifølge Casper Brejnbjerg Olsen, direktør for Abonnementsalg & Kundeservice hos EWII, handler det i bund og grund om, hvordan du har det med din økonomi:
"Tænk over, hvad du ellers foretrækker i din privatøkonomi. Er du til faste rammer og ro i maven – eller har du det fint med lidt udsving, hvis der også er mulighed for besparelser?"
Hvis du gerne vil kende dine udgifter nogenlunde på forhånd og lægge et fast budget, så kan en fastprisaftale være det rigtige valg. Her slipper du for overraskelser og kan planlægge økonomien mere præcist.
Men hvis du godt kan leve med, at elprisen svinger – og måske endda er typen, der gerne holder øje med, hvornår strømmen er billigst – så er en variabel aftale en mulighed. Den giver især mening, hvis du har en elbil eller en varmepumpe og kan flytte dit forbrug til de billige timer.
Hos EWII er vores vigtigste opgave at give dig det fulde overblik. Så du kan vælge den løsning, der passer bedst til din hverdag – og sove lidt roligere om natten.
Klar til at vælge? Find og bestil den elaftale, der passer til dig hos EWII.
Mere om elpris udvikling
Elprisens udvikling har direkte betydning for din elregning – især hvis du har en variabel elaftale. Når elprisen er lav, bliver din regning typisk lavere. Og omvendt. Med en fastprisaftale påvirkes du mindre af udsvingene, men kan gå glip af de lave priser i perioder.
Du kan spare penge ved at flytte dit elforbrug til tidspunkter, hvor strømmen er billigst – typisk om natten eller midt på dagen. Det kaldes fleksibelt forbrug. Har du en elbil eller varmepumpe, kan det især betale sig at følge elpriser time for time.
Elpris udvikling viser, hvordan elpriserne har ændret sig over tid – dag for dag, måned for måned. Elpriser time for time viser derimod de aktuelle og kommende priser time for time. Den ene giver dig historisk overblik, den anden hjælper dig her og nu.
Den aktuelle gennemsnitspris på el afhænger af hvor du bor og hvilken elaftale du har. Hos EWII kan du se elpriserne time for time, og blive klogere på, hvad el koster her.