Gå til indhold

Kom til åbent hus

Den 13. september fra kl. 11.00 - 15.00 byder EWII indenfor i vores nye domicil på Birkemosevej 1 i Kolding. Se hvad du kan opleve her.
  • Aktiviteter for hele familien

  • Oplæg og klimadebat

  • Smag på klimavenlig mad

EWII vokser og med et stigende antal medarbejdere er der brug for mere plads. Derfor har EWII købt den unikke bygning, der tidligere husede IBC Innovationsfabrikken.

Det betyder, at EWIIs medarbejdere i Kolding nu er fordelt på to lokationer i byen.

Efter en længere renovering af bygningen er vi nu klar til at invitere alle interesserede inden for i den historiske Kolding-bygning, der oprindeligt blev opført som fabrik og indviet i 1978 af træbeskyttelsesvirksomheden GORI.

Den tidligere GORI-bygning blev særligt kendt for sin opsigtsvækkende indretning og kunstudsmykning og da IBC i 2012 introducerede Innovationsfabrikken på adressen blev den kreative indretning bevaret og udvidet med vandløb i gulvet, en enorm plantevæg og flere kunstværker. 

Den kreative indretning og det tilhørende miljø har EWII forsøgt at bevare i renoveringsarbejdet med respekt for den unikke bygning og historien den rummer.

Vi glæder os til at invitere indenfor til åbent hus den 13. september.

 

Det kan du opleve

  • Hør om vores forretninger og ydelser
  • Aktiviteter for hele familien
  • Smagsprøver på klimavenlig mad
  • Oplæg om EWII, grøn omstilling og forsyning
  • Oplev den unikke bygning og de grønne udendørsarealer

Lyt også med når den tidligere klimakommisær Connie Hedegaard deltager i klimadebatten. 

Det hele foregår på Birkemosevej 1, 6000 Kolding i tidsrummet kl.11.00 - 15.00.