Forsyningsdata som dansk eksporteventyr

Af
Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII
Bragt i EnergiWatch, 17. april 2023

Danmark har en chance for vækst- og udviklingsmuligheder på den grønne dagsorden, som vi ikke udnytter. Vel at mærke muligheder, hvor vores afsæt er unikt og ikke let at kopiere. Det handler om datafrisættelse og om at gøre Danmark til det land, hvor nye løsninger hurtigt bliver til virkelighed. Det handler om at udnytte Danmarks og andre landes kompetencer inden for grønne teknologier.

Jeg har selv haft det sådan, at når nogen sagde “datafrisættelse”, så lignede jeg et stort spørgsmålstegn. Tale om datafrisættelse bliver hurtigt abstrakt og uoverskuelig. For hvad er det nu lige fordelene ved datafrisættelse er? Hvordan er det, at værdien skabes? Og i øvrigt lyder det bøvlet. Der er jo noget, der hedder GDPR og persondata? Hvordan skal det håndteres? Det er nemmere at forholde sig til en gravko og noget brint – på den lange bane vel at mærke. Så lad mig gøre datafrisættelsen konkret og starte med et eksempel:

I min virksomhed, EWII, deltager vi i det digitale iværksætterprogram Digital Energy Hub. Vi har stillet en udfordring til deltagende iværksættervirksomheder, fordi vi ønsker bedre at kunne tilpasse forbruget til den kapacitet, der er i elnettet. Det kan potentielt spare os for store omkostninger til udbygning af elnettet, og det kan reducere risikoen for strømafbrydelser til glæde for industri og borgere. Vi stillede opgaven i den tro, at der ville gå 1-2 år før der forelå et resultat. Det gjorde der ikke. 1,5 måned senere var der 8 bud på løsninger. Hvorfor gik det pludselig så stærkt? Fordi vi for 4 år siden begyndte en rejse med at frisætte vores data. De ligger tilgængelige i Center Danmark i Fredericia, er strukturerede, rensede og klar til brug. Alt det, der normalt tager den meste og i det konkrete tilfælde uproduktive tid, var allerede gjort. Iværksættervirksomheder kunne skride direkte til analyse, diagnose og løsningsforslag. Vi stod der og tog imod løsningsforslag og var ret beset overrumplede af, at datafrisættelse virker. Vi konstaterede, at vi kan få andre til at udvikle løsninger, fordi de kan se forretningspotentiale i dem, og vi kan prøve dem af, væsentligt hurtigere end andre steder.

At vi var gået i gang med datafrisættelsen, skyldtes vores engagement i innovationsfondsprojektet Flexible Energy Denmark, hvor virksomheder og forskere sammen forsøger at belyse potentialet i at udnytte vindmøller, solceller, elnet, varmeforsyning og bygninger bedre, således vi kan udbygge Danmark på vedvarende energikilder. Forskerne havde brug for data, og vi havde brug for at få data væk fra den daglige produktion, så vi ikke blev forstyrret i driften. Derfor var det praktisk at frisætte dataene i Center Danmark, der udviklede en vaskemaskine, så dataene kunne blive renset for fejl. Nu viser det sig at være smart og grundlag for hurtigere udvikling.

De fleste er bevidste om, at Danmark er godt med på vedvarende energi. Færre tænker på, at Danmark har en meget væsentlig førerposition på datafrisættelse. Blot ikke i energisektoren, men i sundhedssektoren.

Danmark er således internationalt anerkendt for vores unikke registerforskning. Læger og kirker har i mange hundrede år registreret danskernes sygdom og død. Takket været vores CPR-numre kan data sammenkobles. Det giver danske medicinalvirksomheder et unikt afsæt til udvikling af nye lægemidler og til digitalisering af sundhedsvæsenet. Ved sammenkobling af data fra forskellige registre kan der blandt andet forskes i mulige sammenhænge og årsager til sundhed og sygdom bredt i den danske befolkning. På grund af vores registre kan der i Danmark forskes i emner, der ikke er mulige andre steder i verden.

Registerforskningen giver mulighed for at dække flere hundredetusinder individer uden at forskeren skal tage kontakt og ulejlige hver eneste deltager. Forskningen er derved tidsmæssigt effektiv, mindre omkostningstung og resultaterne solide. Samfundet får bedre og hurtigere løsninger.

Det er svært at forestille sig data, der er mere personlige end sundhedsdata. I sundhedssektoren har man kunnet finde ud af at anvende registerdata under sikre forhold og efter reglerne i data- beskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Løsningen har været at lave regler for, hvordan og hvornår sundhedsdata må anvendes til forskning, som sikrer hensynet til den registrerede. Eksempelvis skal der fremlægges dokumentation for, at forskningen er af væsentlig samfundsmæssig betydning, og der skal være klare aftaler mellem dataansvarlige og databehandler.

Givet klimaudfordringernes alvor kunne der være grund til at lave en tilsvarende vægtning af samfundsmæssig betydning og sammenstille det med hensynet til den registrerede. I øvrigt en registrering, der i energi- og klimasektoren i mange tilfælde vil være en maskine eller anden fysik - og ikke et menneske.

Tænk sig hvis det på samme måde var muligt at tilgå registerdata i energi- og klimasektoren? Hvis data var tilgængelige fra patienterne, her i form af varmeselskaber, elnetselskaber, vand- og spildevandsselskaber, affaldsselskaber, industri og borgere. Hvad ville der så ikke kunne komme ud af en sådan datafrisættelse?

Der er 5 oplagte grunde til datafrisættelse i forsyningssektorerne:

  1. For det første vil tilgængelige og rensede data gøre, at samfundets innovationshastighed kan øges betragteligt. Eksemplet fra EWII illustrerer det. Vi kan komme hurtigere i mål med den grønne omstilling.

  2. For det andet vil tilgængelige og rensede data skabe øget konkurrencedygtighed til både vores innovative iværksættere og større virksomheder. Muligheden for at teste løsninger hurtigere og på komplette, virkelige datasæt øger både kvaliteten af de løsninger, der kan udvikles, og det reducerer tid og omkostninger i udviklingsprocessen.

  3. For det tredje vil tilgængeligheden af rensede komplette datasæt gøre Danmark attraktiv for internationale iværksættere og større virksomheder. Datafrisættelse i forsyningssektoren kan skabe arbejdspladser og tiltrække internationale talenter til landet. Mennesker rejser også efter andet end løn og fede bonusser. Kombinationen af Danmarks stærke grønne profil og tilgængelighed af data er attraktivt.

  4. For det fjerde vil tilgængelighed af rensede data gøre det muligt at udvikle nye services til energiforbrugerne, uanset om de er private eller virksomheder. Services der kan give indsigt i egen hverdag og skabe grundlag for forandring.

  5. For det femte vil tilgængelighed af data, der er rensede, skabe mulighed for brug af moderne analytiske værktøjer, der har potentiale til at opdage mønstre, adfærd og problemer, som vi ikke allerede kender. Det er et stort tab i vores nuværende datatilbagehold, at sådanne analyser kun med langsommelighed kan laves på udvalgte og ofte fejlbehæftede data. Konsekvensen er, at vi lærer for langsomt, i nogle tilfælde for sent, og ind i mellem tilmed lærer noget forkert.

Desværre synes den danske tilgang til datafrisættelse at være afgrænset til afregningsdata og til elsektoren. Gode klimaløsninger og optimal udnyttelse af vedvarende energikilder kommer af evnen til at koble sektorer på tværs: el og spildevand kan bruges til opvarmning; vand og el skal bruges til brint; varme kan bruges som lager for energi; transport skal elektrificeres; og landbruget kan udnyttes til grønne byggematerialer, o.s.v. Med tiden skal vi jo nok finde svarene, men hvorfor vente hvis vi kan skabe forudsætningerne for en hurtigere grøn omstilling ved at gøre data tilgængelige i renset form. Data fra energi- og vandsektoren bør gøres til forsyningspligtig infrastruktur.

Direktørens klumme

Udforsk holdninger, kommentarer og indsigter fra EWII Koncernens administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.

Du kan læse flere indlæg her