Slam på sårbare arealer er en blind vinkel i grundvandsbeskyttelsen

Bragt i WaterTech / Ingeniøren den 9. januar 2026

Af: Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII, Ida Balsby Jakobsen, vandkvalitetsingeniør og Niels Emil Søe, geolog, EWII.

I generationer har vi i Danmark taget for givet at slukke tørsten i vand direkte fra hanen - rent vand baseret på grundvand, der kun kræver en let behandling. Den tradition hviler på én ting: At grundvandet ikke er forurenet. Men den forudsætning har langsomt været ved at skride over flere år. Nu er fund af mikrorester af medicin i grundvand og drikkevand det tydelige bevis på, at forurening fra spildevandsslam ikke længere er en teoretisk risiko. Den er reel og dokumenteret. 

I EWII har vi som landets største privatejede drikkevandsselskab stor interesse i at få kendskab til det forureningsbillede, der truer vores grundvandskvalitet. Derfor har vi deltaget i forskningsprojekter, hvor nye analysemetoder gav et alvorligt varsel. Vi fandt nemlig de første spor af medicinrester i grundvandet.

Miljøstyrelsens seneste undersøgelse af vandets påvirkning fra spildevandsslam viste ligeledes spor af medicinrester i grundvandet. Fundene er meget små. Indtil videre er de under EU’s kommende grænseværdier. Men de er der. Og de fortæller én ting: Det, der spredes på jordoverfladen i dag, ender i vores drikkevand om et antal år. Med andre ord skal vi gribe ind nu, så vi kan standse ulykken. Vi skal sikre systematiske risikovurderinger af de stoffer, der er målt.

Når der sker fund i drikkevandet, har ulykken allerede stået på i mange år. Derfor skal det tages alvorligt, når vi begynder at se spor af miljøfremmede stoffer, selvom koncentrationerne er meget små. For stofferne forbliver i drikkevandet i mange år, selvom vi stopper kilden i dag. Når vi tilmed ved, at stofferne stammer fra spildevandsslam, mener vi, at brugen af slam på sårbare arealer bør ophøre omgående.

Det slam, der spredes på marker og grundvandsdannende arealer, indeholder et uoverskueligt miks af stoffer, herunder medicinrester, hormonforstyrrende stoffer og industrikemikalier. Omfanget af stofferne er ukendt. Til forskel fra pesticider er indholdet ikke defineret, gennemtestet eller underlagt en egentlig risikovurdering i forhold til grundvandet.

I dag har vi nationale regler, godkendelsesordninger og overvågning for pesticider, men spildevandsslam står uden for det system. Det giver ingen mening, at vi på den ene side forbyder brugen af spildevandsslam på marker med bestemte fødevarer, og på den anden side stadig tillader det på arealer, hvor vores fremtidige drikkevand skal dannes. Dermed har vi en reguleringsmæssig blind vinkel midt i områderne, hvor der dannes grundvand.  

Når først grundvandet er forurenet, er der kun én vej: Rensning. Det er dyrt, teknisk komplekst og risikerer at bryde med den danske tradition for drikkevand, som hviler på netop det naturlige, rene grundvand. Den billigste og bedste grundvandsbeskyttelse opnår vi ved at forhindre forureningen, ikke ved at reparere skaderne som følge af vores egen fodslæbende og negligerende tilgang til grundvandsbeskyttelse.  

I EWII har vi for år tilbage risikovurderet spildevandsslam som en trussel mod grundvandet på grund af dets ugennemskuelige indhold af affaldsstoffer og direkte tilførsel til miljøet. Af den grund forbyder vi udbringning af spildevandsslam på lige fod med pesticidanvendelse, når vi har indgået dyrkningsaftaler om grundvandsbeskyttelse.

Men der er brug for ensartede regler og overvågning på landsplan. Det er ikke rimeligt, at den enkelte lodsejer eller kommune skal bære ansvaret for en problemstilling, der i sin natur er national. Grundvandet er fælles, og ansvaret for at beskytte det er fælles. Der er stort fokus på pesticider og PFAS, men der er et hul i vores grundvandsbeskyttelse, så længe vi ikke har klare nationale regler for brugen af spildevandsslam.

Det er afgørende, at vi får en regulering af brugen af spildevandsslam. For som samfund skal vi vælge at handle, mens vi stadig kan. Derfor bør regulering af spildevandsslam som minimum omfatte risikovurdering, overvågning og nationale rammer, der sætter grundvandet først.

Vi skylder kommende generationer at holde fast i den tradition, der har været et af Danmarks mest oversete samfundsgoder: Drikkevand baseret på grundvand. Det kræver, at vi tager fundene af medicinrester alvorligt og handler, før mængderne vokser, og konsekvenserne bliver uoprettelige. At lukke øjnene for slammet og den risiko, det udgør for vores vand, er at acceptere, at fremtidens drikkevand ikke længere er en selvfølge.

Hvad skal dit vand smage af i fremtiden? Valget ligger foran os. Enten beskytter vi overfladen nu – eller også betaler vi prisen senere. Vi ved jo godt, hvad der historisk har tjent Danmark bedst.