Trading på højt niveau. Med plads til livet.
Trading er et fag for mennesker, der motiveres af ansvar, analyser og beslutninger.
Hos EWII får du mulighed for at arbejde på et højt fagligt niveau i et marked, der konstant udvikler sig. Samtidig tror vi på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der også har energi til livet uden for arbejdet.
Energi, der giver plads til livet.
Hos os får du ikke bare en plads på holdet. Du får ansvar. Vi forventer, at du tænker selv, udfordrer idéer og bidrager til at udvikle vores handel. Har du en ny tilgang eller en stærk analyse, er der kort vej fra idé til handling.
Vi tror på, at mennesker udvikler sig, når de får tillid og indflydelse.
Vi har høje ambitioner og arbejder med dygtige mennesker.
Men vi tror ikke på intern konkurrence som drivkraft. Vi sparrer, udfordrer hinanden og deler viden, fordi det skaber bedre beslutninger og stærkere resultater.
Her bliver du mødt med fagligt ligeværd – uanset titel og anciennitet.
Energihandel kræver både overblik, handlekraft og evnen til at træffe beslutninger under pres.
Derfor giver vi vores traders stor autonomi og ansvar. Vi tror på kompetente mennesker frem for unødigt bureaukrati.
Du får frihed til at tage beslutninger, udvikle idéer og sætte dit præg på måden, vi arbejder på.
Trading hos EWII er en del af noget større.
Vi er med til at sikre de løsninger og den infrastruktur, som den grønne omstilling afhænger af. Det betyder, at dit arbejde ikke kun skaber værdi i markedet – det bidrager også til fremtidens energisystem.
Mange tradingmiljøer er kendt for lange arbejdsdage og et konstant pres.
Vi tror på, at høj performance og en velfungerende hverdag kan eksistere samtidig.
Hos EWII skal der være plads til karriere, familie, interesser og alt det andet, der giver energi. Ikke fordi vi sænker ambitionerne, men fordi vi tror, at mennesker præsterer bedst, når livet hænger sammen.
Der er mange årsager til, at job hos EWII er så spændende, her får du tre.
Tænker du, at det kan være den rette hylde for dig at skabe karriere hos EWII? Vi søger løbende nye kollegaer som gerne vil bidrage til fremtidens løsninger.