IT konsulent - det centrale bindeled

Hvordan ser arbejdsdagen ud som en del af IT afdelingen i EWII? Det kan du dykke ned i her - hvor du også kan høre Caroline fortælle, hvordan hun har oplevet sin karriereudvikling.

Få en central rolle i store projekter

Som IT konsulent eller IT arkitekt i EWII bliver du ikke ”bare” en del af IT afdelingen - du bliver bindeleddet mellem forretningerne.

IT kører nemlig på tværs af det hele, og derfor spiller vores IT konsulenter altid en central rolle i de store projekter her i EWII – I hjælper os andre med at gøre tingene lidt smartere og nemmere.

Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Og sammen med dine kolleger er du med til at gøre de gode idéer til virkelighed, digitalisere forretningen og bidrage til den grønne omstilling.

Karrieren og fritiden - plads til begge dele

Din karriere står ikke i vejen for dit privatliv – der er plads til det hele, og så kan du tage din karriere i forskellige retninger.

Bare tag Caroline, hun tog springet fra at være Procesoptimeringskonsulent i TREFOR Vand til at blive IT arkitekt i EWII A/S. Det kan du høre mere om i videoen nedenfor. 

IT - de kører på tværs af det hele. Og det er bare fedt at være en del af en hel koncern, hvor vi har så mange gode idéer.

Caroline Simmelkær Berggren

IT arkitekt

Hvad laver du som IT konsulent i EWII?

Når du er IT konsulent eller IT arkitekt i EWII, arbejder du på tværs af EWII Koncernens forretninger. Her udfylder du en vigtig rolle med både at forstå forretningen og IT.

Eksempler på arbejdsopgaver som IT arkitekt:

  • Skaber overblik over forretningens samlede anvendelse af IT
  • Arbejder med digitalisering på tværs af forretningsprocesser
  • Binder IT-løsninger og virksomhedsstrategi sammen

Mød vores kollega Caroline 

I videoen nedenfor møder du vores kollega Caroline, som fortæller, hvordan hun oplever jobbet som IT arkitekt i EWII.

Video

Hør Caroline fortælle om hverdagen som IT arkitekt

Hvorfor er det fedt at være i IT hos EWII?

Her kan du se fire stærke fordele ved at være en del af IT afdelingen i EWII.

  1. Med i store projekter

    Du er med i de helt store projekter, som også bliver bemærket af andre virksomheder (fx Danish Digital Awards).
  2. Det centrale bindeled

    Du bliver bindeleddet mellem forretningerne, fordi IT kører på tværs af det hele.
  3. Stor fleksibilitet

    Dit job er fleksibelt, så det også hænger sammen med dit privatliv.
  4. Fedt teamwork

    Du får sjove kollegaer, der vil hinanden og gerne slutter ugen af med en fredagsøl.

Er IT konsulent lige dig?

Det kan være du tænker: "Job inden for IT hos EWII - det er bare lige mig"

Måske din nysgerrighed bliver fanget af at blive en del af en større koncern, hvor du bliver involveret i større IT projekter på tværs af forretningen - og hvor der er plads til faglig udvikling, godt socialt fællesskab og ikke mindst din egen fritid. 

Så vær med til at sætte dit grønne fodspor sammen med EWII. 

Se hvilke ledige stillinger EWII har lige nu

Dit grønne aftryk

Vild have om efteråret

Efterårshaven står i fuldt flor, og er et godt tidspunkt at kaste sig ud i spændende aktiviteter for at skabe en vild og livlig have.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil høre mere om karrieremulighederne som IT konsulent hos EWII, er du velkommen til at kontakte IT chef, Kristian Iversen på +45 51 22 90 30 eller kriv@ewii.com