Gå til indhold

Afdelingsleder for Digitale Kundeplatforme

Opslået 24-02-2026

For EWII i Kolding søges forretningsorienteret afdelingsleder til Digitale Kundeplatforme. Du får ansvar for at sætte retning for digitale kundeoplevelser for mere end 150.000 kunder – i en branche, der driver den grønne omstilling.

For EWII i Kolding søges forretningsorienteret afdelingsleder til Digitale Kundeplatforme. Du får ansvar for at sætte retning for digitale kundeoplevelser for mere end 150.000 kunder – i en branche, der driver den grønne omstilling.

Digitalisering spiller en afgørende rolle i EWIIs forretning og i den grønne omstilling. De seneste år har de moderniseret alle kundevendte digitale platforme og står i dag på et solidt fundament bestående af:

  • hjemmeside og selvbetjeningsløsninger
  • mobilapps til energi og opladning
  • marketing automation og datadrevne kundedialoger
  • en moderne og prisbelønnet integrationsplatform baseret på microservices

Afdelingen for Digitale Kundeplatforme består af et tværfagligt og selvkørende team på fem specialister med ansvar for hvert deres fagområde – fra webplatforme og apps til SEO og AI. Teamet sikrer gennem løbende sparring den røde tråd i den digitale udvikling og arbejder ud fra et roadmap, der skal sikre maksimal værdi for både forretningen og mere end 150.000 kunder.

Stillingen
Sigtet med denne nye stilling er at styrke ledelsen af området, så potentialet i platformene udnyttes endnu bedre, driften forbliver stabil, og den videre udvikling sker i tæt samspil med forretningen.

Som afdelingsleder for Digitale Kundeplatforme får du det samlede ansvar for personale, budget, leverandørsamarbejder, og udviklingen af de digitale kundeplatforme i dialog med ledelsen.

Det er en central lederrolle med tydeligt mandat til at sætte retning og præge den digitale udvikling og kundeoplevelsen i en samfundskritisk og grøn branche. Du bliver en del af ledergruppen i Operation & Innovation under Abonnementssalg og Kundeservice og arbejder tæt sammen med den øverste ledelse om prioritering og fremdrift.

I samarbejde med teamet tager du ansvar for roadmap og skaber overblik over udviklingsinitiativer. Du prioriterer indsatser og sikrer fremdrift i tæt dialog med ledelsen.

Afdelingen arbejder tæt sammen med det interne IT-udviklingsteam samt øvrige forretningsområder, herunder Kundeservice, Marketing & Digitalt Salg og Commercial Management.

Afdelingen dækker fire hovedområder:

  • Webplatforme – drift og videreudvikling af hjemmeside og selvbetjeningsløsninger
  • Kommunikations- og marketingplatforme – drift og videreudvikling af marketing automation, permissions, kundekommunikation og datadrevne flows
  • Apps – drift og videreudvikling af energi- og ladeapps
  • Digital performance og AI – optimering af kundeoplevelser, personalisering, konvertering, analyse og anvendelse af nye teknologier, herunder AI

Du får ansvar for at:

  • lede og udvikle afdelingen, så kompetencer, samarbejde og arbejdsgange understøtter både stabil drift og løbende udvikling
  • sikre en enkel, sammenhængende og intuitiv digital kundeoplevelse på tværs af platforme
  • skabe overblik og udarbejde beslutningsoplæg til prioritering af udviklingsinitiativer
  • have budgetansvar og sikre effektiv anvendelse af ressourcer
  • varetage leverandørstyring og samarbejde med eksterne partnere
  • sikre tæt samarbejde med forretning og IT om værdiskabende digitale services
  • skabe trivsel, retning og engagement i et specialiseret team

Du får et moderne teknologisk setup og et solidt digitalt udgangspunkt at arbejde videre fra – i et miljø, hvor faglighed, udvikling og balance er i fokus.

Kandidaten
Du har en videregående uddannelse inden for fx IT, digital forretning, softwareudvikling, kommunikation eller business – kombineret med solid erfaring fra digitale miljøer, hvor du formentlig har arbejdet med den digitale kunderejse.

Du har erfaring med ledelse af specialister, eller et tydeligt potentiale for god ledelse. Du er vant til interessent håndtering, hvor du balancerer de mange ønsker og holdninger fra organisationen ift. dit ansvarsområde.

Derudover kræver jobbet, at du:

  • trives i spændingsfeltet mellem strategi, drift og udvikling
  • kan skabe struktur, retning og prioritering i komplekse sammenhænge
  • samarbejder naturligt på tværs af forretning, IT og ledelsesniveauer
  • kan balancere forretningsbehov, kundeoplevelse og teknologiske muligheder
  • formår at oversætte komplekse digitale og tekniske emner til et klart beslutningsgrundlag
  • motiveres af at bygge videre på et stærkt digitalt fundament og drive en kundevendt og forretningsorienteret udvikling

Her er tale om en rolle for den leder, der både kan sætte en tydelig retning og samtidig skabe følgeskab i et stærkt fagligt miljø – og som motiveres af at omsætte digitale ambitioner til konkrete løsninger med mærkbar effekt for både kunder og forretning.

Om EWII
EWII er et multiforsynende energiselskab med rødder i Trekantområdet. De leverer vand og fjernvarme lokalt samt el, bredbånd og ladeløsninger til kunder i hele Danmark.

Hos EWII får du ikke bare et job, men et fællesskab, hvor trivsel, fleksibilitet og faglig udvikling prioriteres højt. Du tilbydes attraktive ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider og en god pensionsordning – så et godt arbejdsliv kan gå hånd i hånd med et godt privatliv.

Sæt et grønt fodspor sammen med EWII
Hos EWII kan du bruge og udvikle dine kompetencer i meningsfyldt arbejde til gavn for kundernes hverdag. Din personlige og faglige udvikling prioriteres, og sammen med ca. 700 andre fremsynede og resultatskabende EWII-medarbejdere bidrager du til at sikre en grøn og bæredygtig omstilling.

EWII har rødderne i hjertet af Trekantområdet, hvor de passer godt på den fælles infrastruktur. De arbejder hver dag på at skabe en konkurrencedygtig og fremtidssikret el-, vand- og varmeforsyning på et niveau, der sætter Trekantområdet på verdenskortet.

Bliv en del af et innovativt fællesskab, hvor din viden og dine ideer er med til at styrke fremtidens infrastruktur.

Ansøgning til stillingen som afdelingsleder for digitale platforme:
Expuri assisterer EWII med denne ansættelse. Kontakt venligst nedenstående hvis du har spørgsmål og send din motiverede ansøgning og CV til: Afdelingsleder for Digitale Kundeplatforme - Expuri

Martin Ingwersen
Headhunter & Founder
Mobil: 31 47 45 34
Mail: mi@expuri.com

Klavs Jarl Jørgensen
Partner & headhunter
Mobil: 30 24 95 75
Mail: kjj@expuri.com 

Kontakt
  • Maja Stenør Uhrhøj
  • Afdelingschef
  • +45 40 23 93 96
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Innovation & Operation

Attraktiv arbejdsplads, meningsfuldt arbejde og rummelig kultur

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.