Compliance Manager
Opslået 28-11-2025
Opslået 28-11-2025
Om rollen
Som Compliance Manager får du en central rolle i at sikre koncernens fortsatte efterlevelse af gældende lovgivning og interne retningslinjer. Stillingen er uden formelt personaleansvar, men rummer betydelig uformel ledelse, da du bliver fagligt omdrejningspunkt for compliancearbejdet og en vigtig sparringspartner på tværs af hele organisationen.
Du vil arbejde tæt sammen med specialister samt relevante udvalg og forretningsområder.
Samtidig vil du få en nøglerolle og være drivkraft i den videre udvikling af koncernens risikostyring, hvor behovet for metodeudvikling og struktureret støtte til forretningen er stigende.
Erfaring fra energibranchen og kendskab til regulering inden for energihandel er en væsentlig fordel, men ikke et krav.
Dine arbejdsopgaver
Du får en bred, tværgående rolle, hvor du både driver og udvikler vores governance- og complianceprocesser. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Compliance & Governance
Risikostyring
Koordinering & samarbejde
Du vil få stor kontaktflade i hele organisationen – både forretningsenheder og stabsfunktioner – og fungere som rådgiver, facilitator og sparringspartner i både operationelle og strategiske spørgsmål.
Din profil
Vi leder efter en stærk faglig profil, der kan kombinere struktur, organisatorisk forståelse og kommunikative evner.
Vi forventer desuden, at du har:
Da rollen indebærer uformel ledelse og bredt samarbejde på tværs af hele organisationen, er det afgørende, at du er tillidsskabende og stærk i interessenthåndtering.
Hvad du bliver en del af
Du kommer til at få reference til EWIIs CFO, og du bliver en central del af EWII-koncernen, hvor miljøet er uformelt, ambitionsniveauet højt, og samarbejde en naturlig del af hverdagen.
Stillingen er på fuld tid og er placeret i Kolding.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores ca. 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.
Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
Det tilbyder vi
Hos EWII får du et job, hvor du både udvikler dine kompetencer og bidrager direkte til en mere robust, ansvarlig og fremtidsorienteret energikoncern. Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum - du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Daniel Rico Vind på 4268 2406. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du fortsat nysgerrig, kan du følge med på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på ewii.dk.
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.