Driftsvagt til Kontrolcenteret
Opslået 16-01-2026
Opslået 16-01-2026
Vil du være den, der holder samfundet kørende? Som Driftsvagt får du en central rolle i driften af vores forsyningsleverancer til kunderne i hele dækningsområdet – herunder på el, vand, varme og batterier. Du sikrer, at forsyningen er stabil, og agerer hurtigt, når driften kræver det.
Om jobbet
I rollen overvåger og handler du på akutte begivenheder i forsyningsnettet på el-, vand-, varme- og batterier. Du er med til at sikre driften i tilfælde af forstyrrelser på tværs af eldistributionsanlæg i både Jylland og på Bornholm, samt på produktions- og distributionsanlæg til fjernvarme og vand. Udover drift og overvågning af forsyning, belysningsanlæg og batterier, er du også en vigtig kontaktperson for vores kunder, særligt uden for almindelig åbningstid. Hør hvordan hverdagen er hos os
Døgnbemandet Kontrolcenter
Du vil arbejde i vores døgnbemandede Kontrolcenter og være i tæt samarbejde med vores teknikerteam, som løser opgaverne i marken og med vores kunder. Med ansvar som koblingsleder på 60 kV, 10 kV og 0,4 kV elforsyningsnettet, samt som driftsoperatør på vand- og varmeforsyningens produktionsanlæg, er du med til at sikre en stabil forsyning for tusindvis af kunder.
Projektarbejde og udvikling
Du får også mulighed for at bidrage til forsyningens udvikling gennem projektarbejde ved siden af driftsvagt opgaven. Her kan du spille en vigtig rolle, uanset om du er projektdeltager eller projektleder.
Er du den vi søger?
Din baggrund er mindre vigtig, men vi forestiller os at du kunne være el-ingeniør, elinstallatør, maskinmester eller lignende. Gerne med erfaring fra drift af tekniske anlæg eller kontrolrumsarbejde. Specielt vigtigt er, at du kan se dig selv i skifteholdsarbejde, hvor du på aften- og nattevagten (efter grundig oplæring) står for driften, alene.
Vi lægger vægt på din motivation, din nysgerrighed og dit ønske om at udvikle dig. Hos os får du muligheden for at vokse i rollen og blive en del af et stærkt team, hvor vi sammen sikrer, at vores anlæg driftes optimalt. Som person er du struktureret, ansvarsbevidst og har fokus på at følge aftalte procedurer og standarder. Du formår at bevare roen og træffe velovervejede beslutninger under pres. Samtidig trives du med selvstændigt arbejde, men har også øje for, at teamet når sine mål.
Du vil indgå i et skiftehold med 7 kolleger og skal kunne nå EWII i Kolding inden for 45 minutters kørsel.
Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at faglighed når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller udvikler fremtidens batterier. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business til gavn for miljø, kunder og bundlinje.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Kontrolcenteret Jon Pedersen, på mobil 28 25 09 39 Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den så længe den er online på ewii.dk
EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.
Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.
Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.