Har du en el-faglig baggrund og lyst til en udadvendt administrativ rolle?
Opslået 22-05-2026
Opslået 22-05-2026
Drømmer du om at komme om på den anden side af skrivebordet, hvor du kan sætte din el-tekniske faglighed i spil på en helt ny måde med blandt andet kundekontakt og rådgivning af blandt andet el-installatører?
Vi har travlt, og har brug for endnu en kollega, der kan varetage den el-faglige rådgivning og sagsbehandling i forbindelse med tilmeldinger til vores elforsyning. Vi har fokus på optimering af vores interne processer i vores nuværende og kommende IT-systemer. Din rolle er udadvendt, og du besvarer dagligt mange telefoniske og skriftlige henvendelser fra vores kunder, som bl.a. er installationskunder, installatører, rådgivere, montører etc.
Dine primære arbejdsopgaver er:
Hvem er du?
Der kan være flere indgange til jobbet, men et krav er erfaring med el-tekniske installationer, gerne en uddannelse som elektriker, installatør, energiteknolog, maskinmester eller anden relevant uddannelse. Du har erfaring med administrative opgaver, formår at skabe struktur i dit daglige arbejde og er kvalitetsbevidst i din opgaveløsning.
Har du kendskab til elmarkedet i forvejen og let ved at gennemskue markedsregler og lovgivning indenfor el-forsyningsområdet, er det helt sikkert en fordel.
Du er samarbejdsorienteret, opsøgende og fyldt med ”gå-på-mod”. Du trives i en travl og omskiftelig hverdag, hvor flere grundlæggende ting er under forandring. Du er en udpræget teamplayer, der kan bevare overblikket og trives med ”frihed under ansvar”.
Du har flair for IT og tilegner dig hurtigt nye systemer og ny viden samt lyst og interesse i at deltage i implementeringen af et nyt IT-system. Samtidig har du blik for helheden og forstår værdien af gode processer i en større organisation. Din løsningsorienterede tilgang er naturligt forankret i dit DNA, og du er i stand til at finde løsninger i stedet og lader ikke udfordringer stoppe dig.
Det tilbyder vi
Du får rig mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingen Installation og kundetilslutning, og i EWII er der gode muligheder for at videreudvikle dig og din karriere.
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.
Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at faglighed når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at afdelingsleder Mette Holst Thøgersen på tlf. 21 94 45 14. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen besættes hurtigst muligt og du kan søge den så længe den er online på ewii.dk