Gå til indhold

Junior Account Manager til energibranchen

Opslået 05-08-2026

Har du erfaring med opsøgende salg og lyst til at udvikle dig til en stærk Account Manager? Motiveres du af kundekontakt, frihed under ansvar og muligheden for at bidrage til den grønne omstilling? Så kan du være vores nye Junior Account Manager.
Ansøg nu

Hos EWII er vi i konstant udvikling, og vi søger en engageret og ambitiøs sælger, der vil være med til at vækste vores forretning gennem opsøgende salg. Du bliver en central del af vores kommercielle indsats, hvor du skaber relationer, rådgiver kunder og bidrager direkte til den grønne omstilling.

Om jobbet
Som opsøgende Junior Account Manager får du ansvaret for distrikt Kronjylland/Nordjylland, hvor dine vigtigste opgaver bliver at tiltrække nye erhvervskunder samt udvikle salget af EWIIs energiløsninger i området. Du arbejder både selvstændigt og tæt sammen med kolleger i afdelingen.

Dine primære opgaver bliver:

  • Opsøgende salg til nye erhvervskunder via mødebooking, kundemøder og udekørende salg
  • Deltagelse i relevante kundearrangementer og salgsaktiviteter
  • Rådgivning af kunder om produkter, priser og løsninger inden for energiområdet
  • Opfølgning på leads, tilbud og igangværende salgsdialoger
  • Overholdelse af salgsbudgetter, KPI’er og kundetilfredshedsmål
  • Sikring af korrekt dataregistrering og anvendelse af CRM-systemer

I rollen får du ansvar for at skabe nye kunderelationer og opbygge en stærk kundeportefølje i dit distrikt. Succes måles blandt andet på mødeaktivitet, nysalg, kundetilfredshed og evnen til at skabe langvarige kunderelationer. Stillingen er samtidig et oplagt springbræt for dig, der ønsker at udvikle dig fagligt og på sigt tage større kundeansvar eller specialisere dig inden for salgs- og forretningsudvikling i EWII.

Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor salg og grøn omstilling går hånd i hånd
Hos EWII får du mere end et job – du bliver en del af en organisation med høje ambitioner og et stærkt sammenhold.

Du bliver en del af en kommerciel salgsafdeling med engagerede og ambitiøse kolleger, der arbejder målrettet med vækst og kundetilfredshed. Afdelingen består af både erfarne salgsprofiler og nyere talenter, og hvor samarbejde, videndeling og resultater er centrale kendetegn.

Din hverdag vil primært foregå ude hos kunder i Kronjylland og Nordjylland. Vi har kontorer i både Kolding og Valby. Du bliver en del af et salgsteam, der primært har sin hverdag på kontoret i Valby. Derfor forventer vi, at du arbejder fra Valby to dage hver anden uge. For at gøre hverdagen nemmere arrangerer vi overnatning i forbindelse med dine arbejdsdage i Valby.

Udover spændende og udfordrende arbejdsopgaver tilbyder vi:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Frihed under ansvar og fleksibilitet i hverdagen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og samarbejde
  • En sund og social kultur med plads til forskellighed
  • Mulighed for aktivt at bidrage til den grønne omstilling
     

Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Er du den medarbejder, vi står og mangler?
Du er en resultatorienteret salgsprofil, som måske har erfaring med telemarketing og nu er klar til at prøve kræfter med udekørende salg. Du trives med opsøgende salg og relationsopbygning – og motiveres af at skabe værdi for både kunder og forretning.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende salg på telefonen, gerne B2B
  • Har en salgsuddannelse eller tilsvarende relevant erfaring
  • Arbejder struktureret og målrettet med KPI’er
  • Er dialogskabende, serviceminded og har gennemslagskraft
  • Trives i et konkurrencepræget miljø og motiveres af resultater
  • Er løsningsorienteret og god til at afslutte salget


Derudover forventer vi, at du har kendskab til CRM-systemer samt administrative IT-værktøjer (fx Microsoft Office).

Det er et krav, at du har kørekort (kategori B), bor i Kronjylland, Nordjylland eller Nordvestjylland og besidder gode danskkundskaber – både i skrift og tale.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere, men fælles for alle er, at faglighed og fællesskab går hånd i hånd. Vi arbejder hver dag for at skabe grønne løsninger, der gavner både kunder, miljø og bundlinje.

Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV – eventuelt sammen med en kort motiverende tekst – som du nemt uploader via ansøgningsknappen her.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte teamleder, Daniel Knudsen på dakn@ewii.com eller telefon 2469 1188. Du kan læse mere om os på ewii.dk eller følge os på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt og kan søges, så længe den er online.

Kontakt
  • Daniel Christian Knudsen
  • Teamleder
  • 24691188
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Salg