Gå til indhold

Overvågningsspecialist

Opslået 29-01-2026

Som overvågningsspecialist bliver du det tekniske bindeled, der sikrer kvaliteten af vores infrastruktur. Du får en hverdag med stor kontaktflade til kolleger, entreprenører og leverandører, hvor du både arbejder administrativt og praktisk med fjernvarmenettets tilstand.
Ansøg nu

Som overvågningsspecialist bliver du det tekniske bindeled, der sikrer kvaliteten af vores infrastruktur. Du får en hverdag med stor kontaktflade til kolleger, entreprenører og leverandører, hvor du både arbejder administrativt og praktisk med fjernvarmenettets tilstand.

Dine arbejdsopgaver:

  • Alarmmåling og dokumentation: Du har ansvaret for alarmmåling og præcis dokumentation af nyanlæg, så vi altid har et opdateret og retvisende overblik over vores net.
  • Udvikling af overvågning: Du er drivkraften bag optimering og videreudvikling af vores overvågningssystemer, så vi kan agere proaktivt på uregelmæssigheder og minimere tab af vand og varme.
  • Asset Management: Du bliver en aktiv del af AM-gruppen, hvor du er med til at føre vores Asset Management-planer ud i livet gennem data og teknisk indsigt.
  • Planlægning af vedligehold: Du deltager i planlægningen af renoveringsprojekter og reparationer på det eksisterende fjernvarmenet baseret på dine målinger.
  • Garanti- og reklamationsstyring: Du håndterer og styrer garantiprocesser samt reklamationssager professionelt over for vores samarbejdspartnere og entreprenører.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en solid teknisk baggrund, for eksempel som elektriker, automatiktekniker eller lignende. Erfaring fra fjernvarmesektoren eller entreprenørbranchen er en stor fordel.

For at få succes i stillingen er det et must, at du har interesse for avanceret elteknik og målemetoder.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Arbejder systematisk og har udpræget sans for detaljen i din dokumentation.
  • Har en god forståelse for rørteknik og overvågningssystemer (f.eks. fugtovervågning og alarmtråde).
  • Er løsningsorienteret og kommunikerer tydeligt med både interne teams og eksterne partnere.
  • Trives med en kombination af administrative opgaver ved skrivebordet og teknisk opfølgning ude i marken.

Personligt har du et stort drive og en gennemslagskraft, som bringer dig helt i mål - hvad enten det drejer sig om større opgaver/projekter eller daglig drift.

Du trives og motiveres i krydsfeltet mellem at forstå forretningens behov og samtidig formidle og stille krav til at processer følges fra start til slut.

Du trives i en foranderlig hverdag, hvor tempoet er lige så højt som arbejdsglæden. Tonen er uformel, dialogen er åben, og du er med til at gøre en stor forskel for dine kolleger og EWII.

Det tilbyder vi
Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du får også mange personalegoder, der er værd at arbejde for. Hvilke goder, du kan nyde godt af, kan du blive klogere på her.

Sæt et grønt fodspor sammen med os
I EWII er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at faglighed når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter vi kondiskoene hver dag – uanset om vi lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller udvikler fremtidens batterier. Sammen gør vi det, der er sort til grøn business til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Skal jobbet være dit?
Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort motiverende tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.

Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Frederik Stjernholm Busk på mobil: tel:+45 26 88 34 26. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på ewii.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den så længe den er online på ewii.dk

Kontakt
  • Frederik S. Busk
  • Afdelingsleder
  • 2688 3426
Ansøgningsfrist
  • Hurtigst muligt
Hvor
  • Produktion & Distribution, Kokbjerg 30, 6000 Kolding

Attraktiv arbejdsplads, meningsfuldt arbejde og rummelig kultur

EWII støtter op om FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er vores ambition at drive en attraktiv forretning i tråd med verdensmålene.

Det er samtidig vores ambition at medvirke til bæredygtighed på de områder, hvor vi har både viden og kapacitet til at sætte de højeste standarder og stille vores løsninger, viden og indsigt til rådighed for omverden.

Vores strategi Forretning med holdning rummer ambitioner om at være blandt de allerbedste på forsynings- og leveringssikkerhed indenfor el, vand, varme, og fiber. Derfor arbejder vi aktivt med fire af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.