Gå til indhold

Vind et ophold i naturen

I dag kan du bruge strømmen, tænde varmen og få rent vand fra vandhanen, når du vil. Sådan skal det også være i fremtiden.

Derfor kæmper vi på vegne af klimaet, samfundet og ikke mindst dig som forbruger.

Gæt med og bliv klogere på vores indsatser. Så deltager du i lodtrækningen om et gavekort til et naturophold fra Campanyon til en værdi af 5.000 kr. Og ja vi har hele 2 gavekort på højkant.

 

Sådan deltager du

Tilmeld dig EWIIs nyhedsbrev og tag quizzen her på siden. Når du har svaret på spørgsmålene, er du automatisk med i lodtrækningen.

Vi finder to heldige vindere fredag den 1. maj 2026 – og sender besked direkte på mail. Så husk at holde øje med din indbakke.

Læs konkurrencebetingelserne her

En forretning med holdning

Vi vil gerne bidrage med løsninger på klima- og miljøproblemer. Men for os handler ansvar også om at gøre en positiv forskel i lokalsamfundet og for de mennesker, der er en del af det. Her er nogle af de indsatser, vi arbejder med.

Vi passer på drikkevandet
Kemi- og medicinrester skal ikke ende i grundvandet, og derfor kæmper vi for rent drikkevand – nu og til de næste generationer. Læs vores opråb her: Medicinrester i drikkevand kræver handling.

Mere skov, bedre beskyttelse
I 2025 købte EWII 93 hektar landbrugsjord vest for Kolding, som skal omdannes til skov og natur. Under området ligger et grundvandsmagasin, der leverer op mod to tredjedele af Koldings drikkevand. Projektet sker i samarbejde med Klimaskovfonden og skal være med til at beskytte grundvandet mod blandt andet pesticider. Læs mere her.

Viden til fremtidens løsninger
Vi deltager også i forsknings- og udviklingsprojekter sammen med universiteter og virksomheder. Her arbejder vi blandt andet med fremtidens elnet og med udfordringer som forurening af grundvand og drikkevand.

Et energisystem uden træ
Samtidig arbejder vi for et mere ansvarligt energisystem. Vi kæmper for et energisystem uden brug af træ, fordi afbrænding af træer udleder millioner af tons CO₂. Derfor meldte vi i 2024 ud, at vi ikke længere vil modtage energi fra afbrænding af træ. Danmark importerede i 2024 omkring 2,5 millioner tons træpiller, og vi mener, at der er behov for at bruge mindre træbaseret biomasse. Vi siger: Lad træerne stå! Hvad siger du? Læs mere her: EWIIs tilgang til afbrænding af træ.

Nej til uhæderlige elsælgere
Vi arbejder også for fair vilkår for forbrugerne. I flere år har EWII kæmpet mod uhæderlige elsælgere gennem kampagner og dialog med politikere. Efter seks års indsats kom der en ny lov med strammere regler for elsælgere, der forsøger at snyde eller vildlede forbrugerne.

Et elnet, der bruges smartere
Danmark får brug for mere strøm i fremtiden, og derfor skal elnettet udbygges. Men det er både dyrt og tager lang tid. En rapport lavet for EWII peger på, at en del af løsningen er at bruge data og teknologi til at flytte rundt på strømforbruget – også kaldet fleksibilitet i energisystemet – uden at forbrugerne mærker noget. Det kan være både hurtigere og billigere end kun at udbygge nettet.

Sponsorater med lokal betydning
EWII er toppartner hos Parasport Danmark, hvor vi er med til at styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt. Vi støtter også mange andre lokale initiativer. Læs mere om vores sponsorpuljer og hvordan du søger her: Søger du et sponsorat? Læs mere om vores sponsorater her.