Gå til indhold

Mød Heidi Fenneberg

Heidi er direktør for Business Excellence i EWII - og meget mere end det

Rolle/ansvarsområde i EWII:

Som direktør for Business Excellence har jeg ansvaret for at drive strategiske projekter og programmer på tværs af koncernen. Vi arbejder i krydsfeltet mellem strategi, transformation og eksekvering og hjælper organisationen med at omsætte ambitioner til konkrete resultater.
De seneste år har vi udviklet en digital Operating Model, hvor vi kombinerer klassisk projektledelse med agile udviklingsprincipper for at accelerere værdiskabelsen for vores forretninger.
Derudover fungerer vi som interne rådgivere og sparringspartnere, der understøtter forretningerne med digitalisering samt kobling af koncernstrategi til effektiv drift, stærkere processer og vedvarende forbedringer.

Uddannelse/erfaring:

Jeg er uddannet cand.merc. fra Syddansk Universitet og har mere end 20 års erfaring med strategi, projektledelse og forretningsudvikling. Gennem min karriere har jeg primært arbejdet i internationale virksomheder og som managementkonsulent.
Jeg har blandt andet haft ansvarsområder inden for Strategi og Program- og projektledelse hos Carlsberg. Som konsulent har jeg hjulpet virksomheder med at gennemføre større transformationer, herunder flere centrale digitaliseringsprojekter for Arla.
Fælles for mine roller har været ambitionen om at omsætte strategi til konkrete resultater gennem forandringer og stærk eksekvering.

Hvad driver dig i dit arbejde i EWII:

Det brede perspektiv, vi opnår ved at arbejde på tværs af koncernen, er en stor styrke i vores arbejde. Selvom vores forretninger har forskellige behov og prioriteter, så har vi en vigtig rolle i at skabe sammenhæng og sikre, at vi drager nytte af erfaringer og løsninger på tværs af koncernen.
Som leder ser jeg det som en central opgave at fjerne de største barrierer og skabe de bedste rammer for, at mine medarbejdere kan lykkes. Lykkes de, lykkes jeg som leder.
I Business Excellence prioriterer vi et stærkt fagligt fællesskab. Selvom vi arbejder på forskellige opgaver, så står vi altid til rådighed for hinanden med sparring, videndeling og støtte. Det skaber både høj faglighed, stærke resultater og en oplevelse af samhørighed på tværs af afdelingen.