Gå til indhold

Ansøg om reduceret elafgift

Er du elkunde hos EWII, og opfylder du betingelserne for reduceret elafgift, kan du udfylde formularen herunder. Så tager vi den derfra.

Du skal være opmærksom på:

  1. Søger du om reduceret elafgift fra dags dato
    Det er kun din nuværende elleverandør, der kan ansøge om reduceret elafgift fra dags dato.

  2. Søger du om reduceret elafgift tilbage i tid
    Har du haft den samme elleverandør fra ansøgningsdatoen, kan du blot lave én ansøgning til din nuværende elleverandør.
    Har du haft flere forskellige elleverandører - så sørger vi for at søge reduceret elafgift for dig, tre år tilbage.

  3. Behandlingstiden for din ansøgning er ca. 2-8 uger.
    Så længe at din ansøgning om reduceret elafgift er under behandling, sender vi dig ikke regninger.

  4. Dokumentationen for din ansøgning er vigtig.
    Uden den bliver din sag ikke behandlet. Dobbelttjek derfor at din dokumentation er vedhæftet og ikke fejlbehæftet.

Når formularen herunder er udfyldt, skal du ikke foretage dig yderligere.

Sådan behandler vi dine oplysninger

Ofte stillede spørgsmål

Elafgiften er i 2026 og 2027 sænket til kun 0,8 øre pr. kWh for alle, og det betyder, at du ikke kan få reduceret elafgift i de år, fordi satsen allerede er på minimum. 

Men har du haft et elforbrug på over 4.000 kWh til opvarmning af boligen i tidligere år (2023, 2024 eller 2025), kan du stadig søge om reduktion. Du kan nemlig søge op til tre år tilbage. 

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg får min elregning?

Der er især to ting på din elregning, du skal være opmærksom på:

  • Prisen på din elregning er ekskl. moms – den lægges til sidst.
  • Du kan se på din elregning, om du får reduceret elafgift. Kig efter linjen "reduceret elafgift" på regningen.

Mere om reduceret elafgift

  • Det primære opvarmingsmiddel skal være elektricitet, og det skal være registreret på BBR-meddelelse. Tjek din bolig på BBR.
  • Søger du om reduktion med tilbagevirkende kraft, skal du kunne fremlægge BBR-dokumentation for, den dato du ønsker reduktionen.
  • Elvarme er alle opvarmingsmidler baseret på el.
  • Dit elforbrug skal være over 4.000 kWh om året.
  • Søger du for en sommer-/fritidsbolig, skal huset være oplyst som 'sommerhus' på din BBR-meddelelse.

Kilde: SKAT.dk

Når du er kunde hos EWII, afregner vi dit faktiske elforbrug for hver måned.

Vi vil derfor ikke sende dig en regning, før vi kan give dig en korrekt regning med den lavere elafgift på.

EWII ønsker ikke at sende høje aconto-opkrævninger ud, så du som kunde lægger ud for et forbrug, der endnu ikke er afholdt. Det er både bøvlet og unødvendigt. 

Vi fakturerer i stedet for dit faktiske forbrug, og den regning vil du modtage, så snart vi har behandlet din ansøgning om reduceret elafgift.