Hvad koster en led pære i timen? Hvor meget strøm bruger en led-pære? Hvad mange skal der til, og hvad koster en kWh, hvis lyset over dit spisebord i din stue skal lyse? Sparepærer i LED.

Hvad koster en LED-pære i timen?

Hvad koster det at have en LED-pære tændt? Belysning udgør i dag 10 % af dit samlede elforbrug i boligen, så det kan godt betale sig at finde spareråd og energirigtigt lys frem.
Hvad er forskellen i de 3 elaftaler til erhverv med et mindre elforbrug?

Hvad koster en LED-pære i timen?

For at sige helt præcist hvad en LED-pære koster at have tændt i timen, har du brug for at kende strømprisen og LED-pærens effekt. Men helt generelt så bruger LED-pæren meget mindre strøm end fx den gamle traditionelle glødepære (som nu er ved at blive udfaset) eller en halogenpære. Det betyder, at den samlede omkostning ved en LED-pære vil være noget lavere end andre typer af elpærer.

En standard LED-pære bruger 15 watt (også kaldet 140 lumen. Se omregner nederst på siden) og med en elpris på cirka 3 kr. vil omkostningerne pr. time se sådan ud:

15 watt /1000 = 0,015 kW x 3 kr. pr. kWh = 0,045 kr. pr. time

>> Se, den aktuelle pris for din elaftale

Sparepærer versus LED-pærer

Hvis du vil vælge de mest energibesparende og effektive pærer, er der typisk to muligheder, du kan vælge: Sparepærer eller LED-pærer.

Begge pærer er langt mere energieffektive end de gode, gamle glødepærer, men der er også væsentlige forskelle på de to pærer:

  • Sparepærer – også kendt om 'kompakt-lysstofrør' – bruger mindre strøm end halogenpærer og har en længere levetid. De fungerer ved at sende strøm igennem en gasfyldt tube, som får en fosforbelægning til at lyse op. Godt nok er sparepærer energieffektive, men ikke så meget som LED-pærer. Sparepærer kan indeholde kviksølv, som gør dem besværlige at bortskaffe og potentielt farlige.

  • LED-pærer har en længere levetid end sparepærer – og er som sagt også mere energieffektive. De fungerer ved at sende strøm igennem en såkaldt halvleder, der producerer lys. Hvis du skal af med en LED-pære, er det også langt nemmere, da den ikke indeholder farlige stoffer, som sparepæren kan gøre.

Når det kommer til priserne på de to typer af pærer, så er LED-pæren typisk dyrere end sparepæren. LED-pæren vil betale sig selv hjem over tid, og på den måde være et bedre valg for din pengepung og elregning. LED-pæren kræver minimum af vedligeholdelse, da levetiden er lang og pæren derfor sjældent skal udskiftes.

Med hvad skal du så vælge af de to? LED-pæren er klart det bedste valg både til belysning i dit hjem og på din arbejdsplads, da den både er mere energieffektiv, mere miljøvenlig og mere økonomisk på lang sigt.

Hvad koster det at have lyset tændt?

Omkostninger til at have lyset tændt afhænger af tre ting:

  1. pærens effekt
  2. antal timer pæren er tændt
  3. prisen på strøm >> se, altid den aktuelle pris på el her.

Hvis du vil spare penge på din elregning, kan det godt betale sig at slukke for lyset, når du ikke er i rummet. At have lyset tændt hele tiden kan hurtigt koste dig mange penge og vil helt sikkert løbe op over tid. Derfor er det en god idé at være bevidst om dit energiforbrug og få slukket dét lys, du ikke bruger. Det er en relativ nem måde at spare på strømmen.

Hvad koster det så at have en LED-pære tændt?

Der er det samme scenarie som ovenfor – for uanset hvilken pære det handler om, afhænger det af pærens effekt, antallet af timer den er tændt og ikke mindst den aktuelle strømpris.

Hvad koster det at have en lampe tændt hele natten?

Hører du til typen, der bedst kan lide at sove med lidt lys tændt om natten - eller lader du lyset stå tændt nogle timer, så du ikke kommer hjem til et mørklagt hus. Så er du ikke alene - men hvad koster det mon?

Igen handler det om din pæres effektivitet, hvor mange timer pæren er tændt og selve strømprisen. 

Over tid kan omkostningerne ved at have en lampe tændt om natten godt løbe op. Og det vil er mest energibesparende at slukke for lyset om natten. Men der skal også være plads til, at du og din familie føler sig tryg. Hvis en tændt natlampe sikrer natteroen, eller lidt lys i boligen giver lidt mere tryghed at komme hjem til - så gør det endelig. 

Læs om strøm om natten

Hvor ofte betaler man el og hvad betaler man for? Brug din lommeregner til at udregne, hvor stor en del af din elregning der går til transport af el, moms og afgifter.

Er LED-lys dyrt?

Alt er jo relativt – og ja, LED-lys er dyrere at købe end de gamle glødepærer og almindelige sparepærer. Men så er de til gengæld mere energieffektive og har en længere levetid. Så på den lange bane betyder det, at du vil spare penge. Prisen på LED-pærer har været faldende de seneste år, så det er muligt at finde LED-pærer på markedet til overkommelige priser.

Derudover vil de besparelser, du opnår med LED-lys - lavere elregninger og færre udskiftninger – hurtigt kunne opveje den ekstra udgift, det er at købe LED-pærer. Så på den lange bane er LED-lys en fornuftig investering, selvom de måske er lidt dyrere at købe i starten.

Fra watt til lumen

Måleenheden for lys har over tiden ændret sig fra at være målt i watt, til i dag til at blive målt i lumen.

Watt måler strømforbruget af pæren, mens lumen måler den mængde lys, som pæren udsender. Med andre ord er watt et mål for energiforbrug, mens lumen er et mål for lysstyrke. Jo højere lumen - jo kraftigere og skarpere bliver lyset.

Herunder kan du se en omregner fra watt til lumen:

15 watt = 140 lumen

25 watt = 250 lumen

40 watt = 470 lumen

60 watt = 810 lumen

75 watt = 1060 lumen

100 watt = 1520 lumen

Dit forbrug

Bruger en oplader strøm, når den sidder i stikket?

Se, hvad det koster at oplade din mobiltelefon eller din tablet. Og om opladeren bruger strøm, selvom den ikke lader noget.