Gå til indhold

Bliver du ringet op af EWII?

Vi ringer kun med tilbud, når du har givet os lov. Se, hvorfor vi kontakter dig, hvilke numre vi ringer fra, og hvordan du genkender et opkald fra EWII.

EWII kontakter dig telefonisk

EWII kontakter både kunder og potentielle kunder på telefon, blandt andet om tilbud. Her kan du se, hvilke numre vi ringer fra, hvorfor vi kontakter dig, og hvad du skal være opmærksom på under samtalen.

Sådan genkender du et opkald fra EWII

Når EWII ringer til dig med et tilbud, kommer opkaldet fra et telefonnummer, der starter med 25 92. De sidste fire cifre varierer.

Hvorfor ringer EWII til dig?

Vi ringer for at fortælle om produkter og løsninger, som kan være relevante for dig. Det kan for eksempel være el, internet eller opladning af din elbil.

Vi ringer kun med tilbud, hvis du har givet os lov til at kontakte dig. 

Du kan for eksempel have givet os lov, hvis du har:

  • deltaget i en konkurrence
  • udfyldt en formular
  • bedt om at blive kontaktet
  • sagt ja til markedsføring fra EWII i en anden sammenhæng

Når vi ringer, fortæller vi altid, hvem vi er, og hvorfor vi kontakter dig.

Elpærer på blå baggrund

Hvis samtalen handler om en elaftale

Hvis vi ringer til dig med et tilbud på el, bliver samtalen optaget og gemt i en periode. Det er en del af reglerne på elområdet og skal være med til at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed for dig som forbruger.

I begyndelsen af samtalen modtager du en SMS, som fortæller, at samtalen bliver optaget.

Optagelsen bruges som dokumentation, hvad der bliver sagt, og hvilke oplysninger du har fået i forbindelse med tilbuddet.

Hvor længe gemmer vi optagelsen?

Hvis du indgår en elaftale med EWII, gemmer vi optagelsen i 1 år fra samtalens tidspunkt. Det gælder også, hvis du efterfølgende benytter din fortrydelsesret.

Hvis samtalen ikke fører til en aftale, gemmer vi optagelsen i 6 måneder.

Du kan bede om at få optagelsen udleveret. Den kan også udleveres til relevante myndigheder og klageinstanser, herunder Forsyningstilsynet, Forbrugerombudsmanden og Ankenævnet på Energiområdet.

Behandling af dine personoplysninger

Når vi optager en samtale, behandler vi personoplysninger om dig.

Du kan læse mere om, hvordan EWII behandler og beskytter dine personoplysninger, hvilke rettigheder du har, og hvordan du kontakter os, i vores persondatapolitik.

Sådan indgår du en elaftale

En telefonsamtale er ikke i sig selv nok til at indgå en elaftale.

Hvis du ønsker at tage imod tilbuddet, skal du efter samtalen selv godkende aftalen med MitID-validering eller underskrift.

Det betyder, at du aktivt skal bekræfte aftalen, før den bliver bindende.

Kravene er med til at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed, når elaftaler indgås. Reglerne følger af elleveringsbekendtgørelsen og har været gældende siden 1. juli 2026.

Det spørger vi aldrig om i telefonen

Selvom du efterfølgende skal godkende en elaftale med MitID eller underskrift, beder vi dig aldrig om at oplyse personlige MitID-koder i telefonen.

Vi beder dig aldrig om at oplyse:

  • adgangskoder
  • MitID-koder
  • pinkoder
  • betalingsoplysninger

Bliver du bedt om den slags oplysninger, skal du afslutte samtalen.

Kvinde i lilla pyjamas står med sin mobil i hånden og scroller med sin pegefinger.

Er du i tvivl om et opkald?

Det er altid en god idé at være opmærksom, når nogen ringer med et tilbud.

Er du i tvivl om, hvorvidt det virkelig er EWII, der ringer, kan du afslutte samtalen og selv ringe til vores kundeservice på 70 55 55 55.

Ring ikke tilbage på et nummer, som en ukendt person oplyser i samtalen. Find i stedet EWIIs officielle kontaktoplysninger på ewii.dk.

Vil du ikke længere ringes op?

Du bestemmer selv, om EWII må ringe til dig.

Hvis du ikke længere ønsker at blive kontaktet på telefon, kan du:

  • fortælle det til medarbejderen under samtalen
  • kontakte EWIIs kundeservice

Så sørger vi for, at dit samtykke til telefonopkald bliver trukket tilbage.

Ofte stillede spørgsmål og svar

Når vi ringer til dig med et tilbud, kommer opkaldet fra et nummer, der starter med 32 22.

Er du i tvivl, kan du altid afslutte opkaldet og ringe til vores kundeservice på 70 55 55 55.

Du kan have givet os dit telefonnummer og samtykke til at ringe til dig med tilbud, hvis du har:

  • deltaget i en konkurrence
  • udfyldt en formular
  • bedt om at blive kontaktet
  • sagt ja til markedsføring fra EWII i en anden sammenhæng

Du skal ikke oplyse din MitID-kode til medarbejderen i telefonen.

Hvis du vil indgå en elaftale, skal du efter samtalen selv godkende aftalen med MitID-validering eller underskrift.

Telefoniske samtaler om tilbud på elaftaler til private bliver optaget og opbevaret i henhold til reglerne på området. Optagelsen kan blandt andet bruges som dokumentation for, hvad der er blevet sagt og aftalt.

Læs mere om, hvordan EWII behandler og beskytter dine personoplysninger, i vores persondatapolitik.

Afslut opkaldet. Ring derefter selv til EWII på 70 55 55 55.

Så kan vi hjælpe dig med at finde ud af, om det var os, der ringede.