Elbil om vinteren
Du står og skraber rim af ruderne og tænker for dig selv: Mon den når hele vejen til arbejde i dag?
Det gør den. Men den kører kortere end om sommeren. Og det er der en helt konkret grund til. Kulden gør nemlig de kemiske processer i batteriet langsommere, og en del af strømmen går til at varme batteri og kabine op i stedet for at drive dig fremad.
Resultatet: Rækkevidden kan falde med 20 - 30 % i hård frost. Men med et par simple vaner, kan du heldigvis afværge det meste.
Din elbil kører kortere om vinteren fordi de kemiske processer i batteriet, går langsommere, når temperaturen falder. Det svarer lidt til dig selv en mørk mandag i januar. Samtidig bruger bilen ekstra strøm på at varme batteri og kabine op, i stedet for at sende strømmen videre ud til hjulene. Derfor mærker du en kortere rækkevidde, så snart frosten sætter ind.
Få svar på andre årsager til at din elbil lader langsomt i vores guide: Hvorfor lader min elbil langsomt?
I modsætning til et batteri i sommerhalvåret, har et koldt batteri i vintermånederne bare brug for lidt mere hjælp. Med de rette ladevaner får du strømmen ind hurtigere, og kommer længere på hver opladning, når kulden bider.
Du kan spare på bilens batteri ved at forvarme kabinen, mens bilen stadig lader i kulden. På den måde bruger bilen strøm fra laderen til opvarmning i stedet for at bruge energi fra batteriet, når du først kører.
Mange elbiler kan indstilles til at være varme på et bestemt tidspunkt via bilens app eller skærm. Det kan f.eks. være hver morgen inden job og igen om eftermiddagen, når der skal køres retur.
Måske kender du allerede til det: Jo koldere batteriet er, jo langsommere kan det tage imod strøm. Sætter du dig ved en lynlader med et iskoldt batteri, får du ikke nødvendigvis de kilowatt, du regnede med – uanset hvor mange kW laderen kan levere. Du kan blive klogere på, hvad der påvirker din ladehastighed her.
Bestil en Lade elaftale fra EWII og få rabat, når du lader på farten.
Tænk på batteriet som et bagagerum, der bliver sværere at pakke. De sidste procenter fra 80 til 100 % tager ofte markant længere tid, og det gælder ikke mindre om vinteren. På farten kan det derfor ofte bedre betale sig at lynlade kortere tid og stoppe omkring 80 %, medmindre du har brug for den ekstra rækkevidde.
Lige så vel, at det giver god mening at gøre batteriet klar til opladning om vinteren, giver det også rigtig god mening at gøre resten af bilen vinterklar. På den måde opnår du en tryggere kørsel samt bedre rækkevidde og færre overraskelser, når kulden rammer.
Derfor bør du:
Læs mere om hvordan du gøre din elbil klar til vinteren og skiferien
Når kulden bider, handler det ikke kun om, hvor langt bilen kan køre på en opladning. Det handler også om, hvordan du kører. Små justeringer bag rattet kan gøre en mærkbar forskel for rækkevidden – uden at du behøver køre som en snegl i højre vejbane.
De fleste elbiler har en ECO-mode, der hjælper bilen med at bruge energien mere forsigtigt. Den dæmper typisk acceleration og kan skrue lidt ned for energiforbruget til varme og komfortfunktioner.
Du kan også hjælpe bilen på vej med en rolig kørestil. Undgå hårde accelerationer, hold en jævn fart, og brug regenerativ bremsning, når det giver mening. Jo mindre bilen skal arbejde for at komme op i fart igen og igen, jo længere rækker batteriet.
Der er ikke meget luksus over at sætte sig ind i en iskold bil en mørk januarmorgen. Heldigvis kan mange elbiler forvarme kabinen, mens bilen stadig er tilsluttet strøm.
Det betyder, at bilen bruger strøm fra laderen til at varme kabinen op i stedet for at bruge batteriet, når du først kører. Så starter du turen med varm kabine, bedre komfort og mere strøm tilbage til selve kørslen.
Om vinteren er det en god idé at planlægge lidt mere, især hvis du skal køre langt. Rækkevidden kan være lavere i kulde, og derfor er det rart at vide, hvor du kan lade, før batteriet begynder at blinke ad dig.
Tjek ruten hjemmefra, læg ladestop ind i god tid, og vælg gerne ladere, der passer til bilens ladehastighed. Så slipper du for at køre rundt med koldsved over batteriprocenten – og kan bruge turen på noget bedre.
Frygter du at blive en skildpadde på farten? Læs hvordan du undgår rækkeviddeangst
Der findes ikke et konkret tal, der passer på alle elbiler. Men som tommelfingerregel kan du forvente, at rækkevidden vil falde, når vinterkulden tager fat.
Ofte stillede spørgsmål om elbil om vinteren
Ja, et elbilbatteri kan godt tåle frost. Elbiler er bygget til at køre i koldt vejr, men kulden kan påvirke både rækkevidde og opladning. Derfor bruger bilen ofte ekstra energi på at varme batteri og kabine op, når temperaturen falder.
Et koldt batteri tager typisk langsommere imod strøm end et varmt batteri. Derfor kan lynladning tage længere tid om vinteren, især hvis bilen har stået ude i frost. Mange elbiler kan forvarme batteriet, før du ankommer til en lynlader, så opladningen bliver mere effektiv.
Det afhænger af bil, temperatur, kørestil og hvor meget varme du bruger. Som tommelfingerregel kan du godt opleve, at rækkevidden falder mærkbart i vinterkulde. Har du normalt 400 km på en opladning, kan det i koldt vejr føles mere som 300–340 km.
En god vinterrækkevidde afhænger af dit kørselsbehov. Kører du mest korte ture i hverdagen, er det vigtigste, at bilen har god margin til varme, kulde og små omveje. Skal du ofte køre langt, er det en fordel at vælge en elbil med ekstra rækkevidde, så vintervejret ikke bestemmer hele ruten.
Nej, som udgangspunkt tager elbilen ikke skade af at stå udenfor i frost. Men kulden kan gøre batteriet mindre effektivt, så du kan opleve lavere rækkevidde og langsommere opladning. Har du mulighed for det, kan det hjælpe at parkere bilen i læ eller lade den stå tilsluttet strøm.
Ja, det er en god idé. Når du forvarmer kabinen, mens bilen stadig er tilsluttet strøm, bruger bilen strøm fra laderen i stedet for batteriet. Så starter du turen med varm bil og mere strøm tilbage til selve kørslen. Det er lidt som at tage jakken på, inden du går ud i kulden.