Årsrapport 2025
Selvom årsregnskabet ikke lever op til forventningerne, så kunne EWII glæde sig over, at der blev indgået elaftaler med mange nye erhvervskunder, og især sidst på året steg antallet af private elkunder. EWII oplevede også et reelt gennembrud på offentlige ladestandere. Mere end 1 million gange ladede en elbil ved et af EWIIs ladepunkter.
”Det påvirker selvfølgelig EWIIs regnskab markant, at vi ikke fik den forventede fortjeneste for salget af fibernettet på 1,1 milliarder kroner i 2025. Dertil havde vi omkostninger og resultatpåvirkning i forbindelse med salget for mere end 47 millioner kroner, hvilket er indregnet med negativ virkning i 2025-regnskabet. Salget af EWII Fibernet blev endelig godkendt og gennemført 1. februar i år, og dermed kan vi se frem til, at salget fremgår af resultatet for 2026.”
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør hos EWII.
”Mange af de indsatser, der gennemføres på infrastrukturområdet, vil først kunne mærkes af forbrugerne mange år ude i fremtiden. Jeg kan dog forsikre, at alle beslutninger og investeringer på området sker med forbrugerne i centrum.”
Anders Skovdal, bestyrelsesformand for EWII.
Læs formandens forord på side 4-7