Danmarks største klimasynder - træafbrændingens konsekvenser

Den farlige løgn – en introduktion til træafbrændingens konsekvenser

Af: Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen

Når et træ dør og vælter, og et nyt træ plantes, virker det umiddelbart som om, alt er i skønneste orden – også set fra et klimaperspektiv. Det væltede træ ligger og rådner, hvilket frigiver CO₂. Processen er langsom. Mikroorganismer gør det hårde nedbrydningsarbejde. Samtidig optager det nyplantede træ CO₂, mens det vokser. I starten er optaget af CO₂ langsom, men over en 50–100-årig periode vil det nye træ kunne opsamle omtrent den samme mængde CO₂, som det gamle frigav.

Kilde: geoviden.dk

Det er tankegangen i LULUCF (Land Use, Land-Use Change, and Forestry) regnskabet, som ud fra FN-standarder bruges til at vurdere klimaeffekter af skovfældning og genplantning i de nationale klimahandlingsplaner. Reglen i LULUCF er, at det land, der fælder træet, bærer klimaregningen. Det land, der brænder det af, slipper. Det nyder Danmark godt af. Ved at afbrænde træ, som regnes som CO₂-neutralt i det nationale regnskab, opnår vi papirreduktioner i udledningerne – samtidig med, at vi i praksis øger dem.

Kilde: United Nations

Når vi vælger at afbrænde træ, accelereres frigivelsen af CO₂ til at ske øjeblikkeligt. Derved opstår en væsentlig kulstofgæld, som først kan betales tilbage, når det nyplantede træ har nået en betydelig alder. Der tilføres altså CO₂ til atmosfæren i 50-100 år, og der bidrages til global opvarmning og forværring af klimaforandringerne. Nogle vil argumentere for, at ikke alt træet afbrændes og en del anvendes til eksempelvis byggeri. Det er rigtigt. Når disse effekter medregnes, reduceres tilførelsen af CO₂ fra en 50-100-årig effekt til en cirka 40-årig effekt, fortæller forskningen.

Kilde: Concito

Kilde: Videnskab.dk

I dette regnestykke forbigås flere skadelige CO₂ effekter:

For det første den påvirkning skovdrift har på jordens CO₂-indhold. Når et træ fældes, og rødderne rådner og jorden bliver forstyrret, frigives der også CO₂ fra jorden. Dette kulstof bliver ikke nødvendigvis genoptaget, hvis jorden bliver brugt til andet formål. Jorden kan dermed blive en langsigtet kilde til CO₂-udslip. Det er et af de problemer, vi ser særligt i Amazonas, Indonesien og Malaysia, men også i Skandinavien, Canada og Sibirien.

Kilde: Verdensskove.org

For det andet den påvirkning, der kommer fra ændret refleksion af sollys fra kloden (Albedoeffekt). Træer skaber skygge og reducerer den lokale jordtemperatur. Skyer har en tendens til at dannes tidligere på dagen over skovområder end over for eksempel græsarealer. Træ og skove bidrager til at skrue lidt ned for temperaturen på planeten.

Kilde: Treehugger.com

For det tredje er der et samspil af kemiske effekter mellem skove og atmosfæren. I fraværet af skove forlænges levetiden af blandt andet methan, der er en af de mest potente klimagasser.

Kilde: Nature.com

For det fjerde forbigås også effekten af at sejle med træet. Danmark importerer således mellem 60 % - 80 % af det træ, der medgår til energiproduktion fra udlandet, fra blandt andet USA, Canada, Brasilien, Estland, m.fl.

Udgangspunktet er altså, at vi efter LULUCF-regnskabet anser afbrænding af træ for værende klimaneutralt, mens der helt sikkert tilføres CO₂ til atmosfæren på kort sigt, og med ændret brug af jorden, Albedo-effekter og kemiske effekter også helt sikkert tilføres CO₂ til atmosfæren på lang sigt.

Problemet bliver imidlertid kun værre, når vi medregner effekten af det, der kaldes biogent CO₂. At noget CO₂ betegnes som biogent beror på, at kilden er biologisk materiale. Det biogene står således i modsætning til fossilt CO₂, der hidrører fra fossile brændsler.

I klimaforstand er udtrykket “biogent CO₂” et sludderbegreb. Klimaet lider samme skade uanset, hvor CO₂’en kommer fra.

I regnskabsmæssig forstand er biogent CO₂ til gengæld en gave. Da fældning af et træ skal indregnes i klimaregnskabet hos det land, der fælder træet (f.eks. Estland eller Canada), og da sejlads med træet ikke indgår i de officielle klimaregnskaber, vil fangst af CO₂ i det land, der afbrænder træet (f.eks. Danmark) føre til negative CO₂-udledninger, som kan fratrækkes alle andre CO₂-udledninger i Danmark.

Med andre ord: Hvis der brændes træ nok af i Danmark, og CO₂’en her fra fanges i tilstrækkelige mængder, så vil Danmark kunne lave et klimaregnskab, der viser, at vi slet ikke belaster klimaet – også selv om vi samtidig brænder masser af olie og gas af. Det vil vindmøller og solceller ikke kunne gøre for klimaregnskabet: De kan ikke give negative CO₂-udledninger.

Danmark er således motiveret til at brænde endnu mere træ af for at kunne producere negative udledninger. Det er andre lande også. Opdelingen i biogen og fossil CO₂ har således skabt en motivation for øget træafbrænding.

Med fossilt CO₂ fungerer det nemlig anderledes. Det land, der afbrænder olie eller gas, skal som udgangspunkt indregne effekten af CO₂-udledningen i sit klimaregnskab og kan så reducere udledningen ved at fange CO₂’en igen. Derfor er det – både i klimamæssig og i regnskabsmæssig forstand – godt at erstatte olie og gas med vindmøller og solceller. I regnskabsmæssig forstand er det også godt at erstatte olie og gas med træafbrænding. Men er det godt for klimaet? Det er tvivlsomt, når de globale effekter af arealanvendelse, albedo effekter, kemisk påvirkning af atmosfæren og transport medregnes.

I Danmark udgør afbrænding af træ knap 23% af Danmarks samlede energiforsyning. Det koster ikke nogen klimabelastning i det nationale klimaregnskab. Danmarks Statistik har til trods herfor opgjort, at hvis biomassen blev indregnet i klimaregnskabet, da ville 31% af Danmarks samlede CO₂-udledninger komme fra biomasse. Det ville være Danmarks største klimasynder. Den synder, vi ikke taler om.

Kilde: Danmarks Statistik

Hvorfor gør vi ikke det?

For det første fordi FN tillader det, og Danmarks klimaregnskab ville blive væsentligt forværret, hvis afbrænding af træ blev medregnet. Danmarks vigtigste indsats bør være at få erstattet afbrænding af træ med vindmøller, solceller og havvind.

For det andet fordi det har vidtrækkende konsekvenser at regne forkert. Energistyrelsen har igen i efteråret 2024 præsenteret sine forventninger til Danmarks fremtidige energibehov. Igen er udsigten mere end en fordobling af elforbruget i 2035 og mere end en 4-dobling i 2050. Væksten i elforbruget kommer primært fra produktion af brint og dernæst fra datacentre og grøn transport. Grøn brint kræver el fra vedvarende energi, og når vedvarende energi omfatter træafbrænding, så retfærdiggør brintkurven, at der brændes mere træ af. I dag udgør træafbrænding næsten 2/3 af Danmarks produktion af vedvarende energi. Træafbrænding og dermed vedvarende energi som ikke er godt for klimaet. Den grønne brint kan således ende med at gøre verden mere sort.

For det tredje – og værre endnu – så kan udsigten til de store stigninger i elforbruget betyde, at Danmarks forsyningssikkerhed med el trues. Kan vi næsten forestille os noget værre, end at der ikke er strøm i stikkontakten? For industrien og for det gode liv vil det være en katastrofe. Truslen om en truet forsyningssikkerhed kan hurtigt afstedkomme beslutninger om nye træfyrede kraftværker med det argument, at vejret ikke altid kan præstere den nødvendige sol og vind – og klimaregnskabet jo ikke tager skade af afbrænding af træ. Tværtimod. Danmarks klimaregnskab vil jo kun blive bedre af at fange den ekstra CO₂, vi producerer.

Det vil være at basere sig på en farlig løgn. Klimaet tager stor skade af træafbrænding. Det vi har behov for, er fokus på at få etableret et alternativ til træafbrænding med vind, sol, havvind, fleksibelt forbrug og alt det andet, der kan medvirke til at skabe et samfund, der ikke gør øget skade på klimaet.

Og når det nu er sådan, hvorfor gør Klimaminsteren så ikke noget ved det?

Kan det være, fordi Finansministeriet som majoritetsejer af Ørsted har økonomiske interesser i, at Ørsted kan bryste sig af at være verdens grønneste virksomhed inden for vedvarende energi – baseret på en illusion bygget på afbrænding af træ? En illusion, der ville gøre ondt på Ørsteds aktiekurs at gøre op med?

Finansministeriet bør hurtigst muligt sælge sine aktier i Ørsted for at undgå denne temmeligt uheldige interessekonflikt. Klimaministeren bør tage sig sammen.

Og så er der alle de andre problemer med at brænde træ af …

Afbrænding af træ kræver genplantning af træ. Det er blandt andet det, man lover vil ske, når man certificerer det træ, man brænder af.

Men det kræver store arealer: Hvis alt det træ Danmark brænder af, skulle plantes og genplantes i Danmark, så ville det kræve 75% af Danmarks samlede areal.

Kilde: Realdania.dk

Sagt på en anden måde så ville der ikke være et eneste træ tilbage på kloden, hvis hele verden brændte træ af i samme omfang som i Danmark.

Kilde: Borsen.dk 

Læs mere om EWIIs beslutning om at stoppe afbrænding af træ her.