Der er ikke behov for regulering af ladebokse

Bragt i EnergySupply den 18. september 2025

Af: Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør EWII

Regeringens udmelding om, at elafgiften vil blive fjernet, kom som en overraskelse for alle. Diskussionen har bølget frem og tilbage, om det er godt for klimaet eller ej. Svaret er nok ikke entydigt, for lavere priser motiverer altid til højere forbrug. Omvendt vil noget forbrug blive motiveret til elektrificering, og det gør godt. Tagsolceller vil ikke længere være attraktive, men det bliver endnu mere attraktivt at køre i elbil. Noget for og noget imod.

I ladebranchen har regeringens tiltag skabt let panik. En række virksomheder har taget sig betalt for at sikre, at folk kan få deres elafgift tilbage fra staten. Det er set på afstand lidt komisk, at man skal betale en afgift, og så betale nogen for, at man kan få afgiften retur. Alene af den grund må man rose regeringens tiltag for at være afbureaukratiserende. Men for dem, der har tjent penge på The Merry Go Around, er det skidt nyt. Der ryger en indtægt, og der ryger en binding af kunderne.

Det har så givet anledning til løjerlige meldinger fra nogle markedsaktører. OK’s Michael Løve har til både Jyllands-Posten og Avisen Danmark italesat en historie om, at det vil være skidt for energisystemet, at der nu er motivation til, at folk bare køber en billigere og uintelligent ladeboks. Mulighederne for at styre brugen af elnettet og understøtte grøn omstilling forringes, lyder det. Derfor vil Michael Løve have regulering, så kunderne tvinges til at købe intelligente ladebokse fra den etablerede branche. 

Sagen er bare, at der er masser af andre løsninger end intelligente ladebokse. Sagen er også, at intelligente ladebokse nok er den dyreste løsning, markedet kan vælge. 

Bilerne kan selv styre opladningen intelligent. Ladeapps fra enkelte energiselskaber kan styre opladningen intelligent. En ladeboks ligger blot et unødvendigt ekstra og dyrt lag intelligens ind. De fleste biler er ganske vist ikke gode nok til at levere systemydelser fra, men i forhold til almindelig prisarbitrage og dermed sikring af, at den størst mulige andel vind og sol kommer i bilerne, så klarer bilerne fint opgaven. Uden for Danmarks grænser er der endda billeverandører, der tilbyder kunderne penge for at stille bilen til rådighed for prisarbitrage. Så kan billeverandøren nemlig tjene lidt på de timer, hvor bilen alligevel står stille. Og det gør den trods alt det meste af tiden.

Skulle man oven i synes, at der er potentiale i systemydelserne, ja så kan man jo anvende samme model. Energiselskaberne kan jo fint tilbyde kunderne betaling for at udlåne deres bil til brug for systemydelser, og så bidrage med den nødvendige styringsboks. Det er vel også sådan betalingsstrømmen ville se rigtig ud. Det ville jo være mere fair og gennemsigtigt, at kunderne får direkte betaling for at stille bilen til rådighed i stedet for, at det hele pakkes ind i noget, som kun de færreste kan gennemskue.

Selvfølgelig var det ikke en let beslutning, da vi i EWII valgte at gøre ladeabonnementerne gratis. Men nogle gange skal man gøre det, der er rigtigt. Og det er ikke rigtigt, at Hr og Fru Danmark skal betale for at få deres egne penge igen - også selv om man omvendt godt kan argumentere for, at det rigtige er at opkræve penge til de omkostninger, vi har til at administrere energiafgiftsbureaukratiet. Men når energiafgiften falder bort, så forsvinder bureaukratiet, og så er der ikke længere en forretning for administration af bureaukrati. Pseudoarbejdet kan dø.