Bragt i Altinget onsdag den 13. maj
“Den nødvendige infrastruktur bliver glemt i diskussionen om ambitiøse klimamålsætninger. Vi bliver nødt til at forholde os til fundamentale politiske valg, om hvilken vej vi vil gå, ellers ender vi med dyre ominvesteringer og lappeløsninger”, lød indledningen til mit indlæg i Ræson i 2019, og i 2020 skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten at problemet skulle adresseres og ville ramme os om fem år (altså i 2025). Det daværende Dansk Energi med Lars Aagaard i spidsen udgav rapporter om mangel på arbejdskraft på grund af den omfattende infrastrukturudbygning af elnettet. Energistyrelsen lavede fremskrivninger af effektbehovet i 2021 og 2022, der talte om eksorbitant store stigninger i behovet – men også fremskrivninger, der ikke indregnede effekten af den batterirevolution, som vi andre havde på bestyrelsesbordet og traf beslutning om investering i batteriparker ud fra. Ligesom elektrificering af varmen, som vi i adskillige år har holdt skåltaler om, også blev udeladt. Den fornægtelse af virkeligheden og udviklingen uden for Danmark er nok en mere retvisende årsag til, at nogen taler om, at det er kommet bag på dem. Men det er ikke kommet bag på branchen.
Det er alt sammen historie nu, og det interessante er ikke at udvikle undskyldninger for manglende handling. Det interessante er, hvad vi skal gøre ved den situation, vi nu er endt i?
Det spørgsmål kaster Peter Birch Sørensensen sig heldigvis også over. Konklusionerne hos Peter Birch Sørensen er bare uden sammenhæng med den virkelighed, han selv beskriver.
Det første er at få ryddet op i køen. Meget af efterspørgslen tæller dobbelt. Det ved vi. Et batteri tilmelder sig gladelig flere steder i nettet for at tage den plads, der først bliver ledig. Tilsvarende kan et datacenter i køen optræde i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Det andet er at få et tidsmæssigt overblik over køen. PtX-køen må vi eksempelvis stille spørgsmålstegn ved rimeligheden af, før der er truffet beslutning om et brintrør – og måske endda pakke ind sammen med brintrøret, så el og brintinfrastruktur leveres i sammenhæng. Det forhold, at der efterhånden har været kø i DSO-nettet i nogle år har også gjort, at mange tilmelder sig alene for at sikre sig en plads, når muligheden er der. El-nettet er ramt af hamstringseffekt – og det er ikke nødvendigvis reelt udtryk for en eksplosion.
Det tredje er at forstå køen: Batterierne er kun “fjender” af el-nettet, fordi Energinet har lavet et markedsdesign, så batterierne bliver et problem. Det er et problem, Energinet selv kan gøre noget ved.
Oprydning, tidsmæssigt overblik og forståelse kommer ikke til at løse problemet, men det kvalificerer løsningen.
Peter Birch Sørensen kalder på brug af to fleksibilitetsværktøjer: Begrænset netadgang (tilslutninger gives rabat mod, at Energinet og DSO’er må afbryde forbindelsen i kortere perioder) og dynamiske tariffer (priser der ændrer sig med belastning i netkapaciteten).
De to værktøjer løser desværre ikke meget, mens markedsmekanismer kan bidrage med mere:
Begrænset netadgang vil kun være en undskyldning for, at man kan sige, at man har gjort noget. Begrænset netadgang gør ikke batterierne til venner af el-nettet. For virksomheder er vilkårene ikke interessante. Slet ikke, fordi den tiltagende efterspørgsel efter el gør begrænset netadgang til et produkt, der i realiteten bør hedde “tiltagende begrænset netadgang”. Det ser vi allerede nu i distributionsnettet, hvor man har brugt det i nogle år.
Dynamiske tariffer er en god idé, men en idé der tager virkelig lang tid at implementere. Det er en kompleks opgave, der kan blive udfordret af mødet med virkeligheden, og som må kæmpe med, at en del peakforbrug styres efter billigste pris - man kommer således blot til at flytte tidspunktet for spidsbelastningen, men ikke det forhold at spidsbelastningen er et problem. Men det er selvfølgelig en løsning, der skal undersøges.
Det, der er helt oplagt, er, at udnytte de allerede eksisterende energimarkeder, som Energinet administrerer. De såkaldte manuel frequency restoration reserves (mFRR) er velegnet til at lave løsninger med, som giver virksomheder, varmeforsyninger og batterier mulighed for at spille med nettet. Mange flere kan deltage i det marked uden at miste kontrollen. Energinet er allerede trænet i brugen af markederne, og det eneste, der mangler for at det kan ske, er geotagging på aktiverne. Det er en overskuelig opgave, som kan implementeres relativt hurtigt.
Et bud kunne være, at får man vendt dem, der kan være venner med el-nettet til at være interesseret i at være venner med el-nettet, så vil vi stå tilbage med to problemer: PtX og datacentre. Og ikke mere end det. Det er størrelser, som både kan håndteres i rene off-grid-løsninger, og for datacentrenes vedkommende er det måske endda en størrelse, som har en helt anden og meget mere intelligent løsning. Det er vi nogle, der er ved at kigge på nu.
Udforsk holdninger, kommentarer og indsigter fra EWII Koncernens administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.