Sådan gør du
Grunddej til to brød eller 16-18 boller:
Dejen skal røres på røremaskine, dagen før den skal bages.
- Bland alle ingredienser undtagen salt. Rør dejen sammen i ca. 2 minutter.
- Lad henstå i ca. 30 minutter.
- Tænd røremaskinen igen og rør dejen sammen på mellem hastighed, til dejen begynder at samle sig.
- Sluk maskinen og tilsæt salt, rør nu dejen færdig. Dvs. at dejen slipper skålens sider.
- Hæld dejen op i en smurt plast ”kasse” med låg eller i en stor skål.
- Lad dejen stå en 1 time, inden den foldes ind under sig selv et par gange. Gør dette 3 gange med 30 minutters mellemrum.
- Stil derefter dejen i køleskabet til dagen efter.
- Har du en stenplade eller et bagestål så læg det ind i ovnen, og tænd på 240 grader.
- Stil også en lille aluform eller lignende ned i bunden af ovnen, og lad ovnen varme op. Det tager ca. 20-30 minutter.
- Vend dejen ud på et meldrysset bord, drys evt. dejen med lidt frø og mel.
- Nu kan du vælge at dele dejen i 2 eller stikke den ud i boller. Det er nemmest at bruge en maler/bagespartel til det.
- Læg dejen på et stykke bagepapir - et brød eller 8-9 boller.
- Kog lidt vand i en elkedel.
- Når ovnen er varm sættes brød eller boller på pladen i ovnen.
- Hæld ca. ½ dl kogene vand i alubakken, og luk ovnen.
- Bollerne bages i ca. 15 minutter. Brødet bages ved 240 grader i 10 minutter.
- Sænk så temperaturen til 210 grader og lad det bage videre i 15-20 minutter.
Du må kun bage en plade boller eller et brød ad gangen. Køles af på rist, boller/brød kan fryses.